Kønsidentitet og kirken

Mindre uddrag fra artiklen kan også læses i to kortere artikler: Debatten om transkøn – de centrale begreber og Hvordan kan vi møde transkønnede?

_____

Hastig forandring

I april 2015 vakte det stor opsigt og en vis vantro verden over, da Bruce Jenner (f. 1949, olympisk guldvinder og reality-tv-kendis) fortalte, at han i virkeligheden var kvinde og var i gang med fysisk transition til dette. Fra 2016-2017 steg antallet af kønskorrigerende operationer på biologiske mænd 40% og på biologiske kvinder med 289%.¹Rebecca McLaughlin, Den nye bekendelse (LogosMedia og Credo, 2024), side 163-164 Kun 5 år efter, i december 2019, var det for mange både rystende og uacceptabelt, at forfatteren bag Harry Potter bøgerne, J.K. Rowling, sagde, at det var ok at mene, at køn er en realitet. På de 5 år mellem Bruce Jenner til J.K. Rowling’s udtalelser var der sket meget med holdningen til kønsforståelse i den vestlige verden.

Efterhånden er det blevet en så selvfølgelig rettighed for mange, at man selv kan definere sit køn, at kampen – i stedet for at stå omkring rettigheder til transkønnede – nu står omkring beskyttelse af helt almindelige kvinder. Det kan være i sport, hvor almindelige kvinder kan få en stor ulempe ved at konkurrere med transkvinder. Eller i fængsler, hvor nogle transkvinder ønsker at afsone i kvindeafdelingen, selvom de alene har foretaget juridisk kønsskifte til kvinde.

Vi har som kristne været vidne til et stort paradigmeskifte omkring køn i den vestlige verden. Hvordan skal vi forholde os i menighederne og familierne, både når vi møder mennesker der kæmper med deres kønsidentitet, men også hvis vi selv kæmper med tanker om vores køn og har transkønnede følelser?²Vi kristne der kæmper med dette, vil nogle gange vælge at kalde os transkønnede, mens nogle foretrækker at sige, at de har transkønnede følelser. Begge udtryk vil blive brugt her i artiklen. Det er værd at standse op og overveje, hvordan du vil forholde dig, hvis du pludselig oplever det tæt på. For man risikerer at skubbe personen med transkønnede følelser fra sig med en uovervejet reaktion. Mange mennesker med transkønnede følelser kæmper virkelig hårdt. Både i livet hvor selvmordsprocenten er ganske høj, så vel som i menigheden hvor det, til forskel fra resten af samfundet, kan føles som et uoverstigeligt tabu og medføre så mange komplikationer, at man ikke kan trives i en kristen forsamling, og derfor måske vælger det helt fra. Derfor vil jeg i denne artikel, tage dig med i overvejelserne omkring disse svære spørgsmål. For klare gode løsninger, der passer godt for alle, kan der ikke altid gives på disse svære spørgsmål.

Et sprog for transkønnede

Et sprog definerer og kommunikerer tanker. Hvis ens fødselsår er længe før årtusindskiftet, kan man sagtens have følt sig anderledes og måske svært utilpas i mange år men have været helt alene med det, idet man har manglet et basalt sprog for at udtrykke det meningsfuldt over for andre og måske også over for sig selv.

Før jeg blev voksen (f. 1980) og allerede kæmpede i det skjulte med mit køn og seksualitet, var der ikke meget der gjorde, at jeg kunne identificere mig med transkønnethed. For dengang strakte og begrænsede min viden sig om andre med samme problematik til den pinlige mand i dametøj, som min bedstemor i Brugsen sagde, jeg ikke måtte kigge efter, og som hun kaldte en ”transvestit”. Her kunne jeg ikke genkende mig selv overhovedet, selvom jeg kæmpede med ”noget” og kom til at kæmpe endnu hårdere, da jeg først blev teenager. Noget jeg ikke havde sprog til meningsfuldt at sætte ord på.

Nu er et nyt fælles sprog er udviklet. Et sprog hvor dem med problematikken lettere kan definere sig selv over for andre, og måske også bruge det til at validere og sætte andre i stand til at forstå det ubehag de transkønnede følelser giver.

Jeg vil nu kort beskrive nogle af de udtryk.

Binær og non-binær: En binær kønsopfattelse er at mene, at der kun findes to køn. Det er de to køn der kommer til udtryk i 1. Mos 1,27, hvor vi hører, at Gud skaber mennesket i sit billede, og det gør han som mand og kvinde. Jesus bekræfter det binære kønssyn i Matt 19,4-6. Ethvert menneske har det køn, Gud har skabt en som, men nogle transkønnede kristne vil, til dels i hvert fald, kunne diskutere dette med forskellige teorier, hvilket jeg vender tilbage til. Har man en non-binær kønsopfattelse, mener man, at der findes et tocifret eller måske endda trecifret antal køn i verden, og kroppen definerer ikke ens køn som enten mand eller kvinde.

Køn og kønsidentitet: På engelsk er det danske ord ”køn” delt i to i form af ”sex” og ”gender”. ”Sex” udtrykker kønnet som det biologiske køn, der ses ved de primære kønskarakteristika, dvs. vores medfødte forplantningssystem. ”Sex” udtrykker også de sekundære kønskarakteristika, der udvikles i puberteten. Man kan groft sagt sige, at ”sex” er kroppens udtryk for sit køn.”Gender” er derimod vores sociale og kulturelle udtryk af, hvad der er mandlig og kvindelig opførsel, følelser og udtryksmåder. Her vil en transkønnet kunne føle, at hans mentalt oplevede ”gender”, dvs. de indre følelser og de interesser og sociale interaktioner det fører med sig i dagligdagen, er i uoverensstemmelse med kroppens medfødte ”sex”. Man vil som transkønnet kunne føle meget stærkt, at ens ”gender” er et mere rigtigt og pålideligt udtryk for om man er mand, kvinde eller noget andet end det fysiske ”sex”. At føle at ens subjektive oplevelse af ens køn og ens fysiske køn ikke stemmer overens kaldes kønsinkongruens. Kønsinkongruens er defineret som en markant og vedvarende uoverensstemmelse mellem ens tildelte og ens oplevede køn.³https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/sundhedsoplysning/forebyggende-medicin/lgbt/koensinkongruens/

Kønsdysfori er et meget vigtigt ord i forståelsen af, hvor altoverskyggende og kompliceret kønsinkongruens kan være. Kønsinkongruens kan give følelsen af kønsdysfori. Dysfori stammer fra det græske ord dysphoria, der betyder ubehag og kan også bruges om psykiatriske tilstande som angst, stress og depression. Men trods det, at selvmordsforsøg og selvskade er et stort problem blandt transkønnede i forhold til resten af befolkningen⁴Preston M. Sprinkle, Embodied: Transgender Identities, the Church, and What the Bible Has to Say (David C Cook, 2021), Side 227-232., betragtes transkønnethed eller kønsdysfori ikke længere officielt som en psykiatrisk tilstand. Dette skyldes en aktiv indsats fra transaktivister i samarbejde med Amnesty International og et lovforslag udarbejdet af Enhedslisten, der i 2017 fik fjernet tilstanden fra sygdomslisten i Danmark som det første land i verden.⁵https://www.transkoen.dk/2023/03/16/amnesty-internationals-og-danske-transaktivisters-pres-mod-den-danske-sundhedsstyrelse-lidt-historie/ Kønsdysfori kan vise sig på mange måder. Det kan både findes i en let form så vel som en meget svær form, der gør, at personen ikke er i stand til at deltage i samfundet og isolerer sig fra andre. Kønsdysfori kan optræde med varierende styrke livet igennem og kan både give fysisk og psykisk ubehag. Hver enkelt kan opleve forskellige triggere, der kan give anfald af kønsdysfori. Derfor kan det være muligt at forholde sig til disse triggere og nedbringe følelsen af kønsdysfori. Men hvor langt kan man som kristen gå for at undgå kønsdysfori? Det vil jeg senere diskutere, idet jeg kigger på flere synsvinkler, der kan blive vigtige for, hvor man trækker stregerne i sandet. Der er dog ikke altid entydige svar, først og fremmest fordi transkønnede mennesker er så forskellige og kæmper på forskellig vis.

Det er dybest set det første og største dilemma i dette: Kan man som transkønnet være så hårdt ramt, at det i praksis ikke er muligt at komme i en menighed og forblive en kristen? Forhåbentlig ikke! Og det efterlader os med følgende spørgsmål: Hvordan kan jeg da som kristen sikre, at transkønnede er i stand til at forblive en del af min menighed og bevare troen?

Teenageren Kasper

Kasper er 18 år gammel. Han er overbevist om, at selvom hans biologiske køn er mand, så er han i virkeligheden en kvinde, og kroppen fremstiller ham forkert overfor andre. Kasper forstår verden binært, også når han læser i sin bibel. Men Kasper mener, at der er sket en fejl, og at han er kvinde og ikke en mand. Hans største ønske i verden er, at hans krop ikke længere må sende forkerte signaler til alle om, at han er mand, men at alle, der så ham, ville tro, de så en kvinde.

Er det muligt at Kasper har ret, at han er en kvinde? Bibelen rummer umiddelbart ikke noget fortilfælde, der kan underbygge Kaspers påstand. Faktisk kan man snarere sige, at Bibelen i høj grad tænker i binær kønsforståelse som en grundlæggende orden. I det Gamle Testamente ser vi det i skabelsesberetningen. Men vi ser det også i de mange bestemmelser i Mosebøgerne om menstruation og regler for renselse, omskærelse af mænd, religiøse roller i folket forbeholdt fejlfri mænd osv.⁶Eksempler: 3 Mos 12 og 21 Men ikke kun det, uorden i kønnene finder Gud afskyeligt ifølge 5 Mos 22,5 hvor der står ”Kvinder må ikke bære mandsdragt, og mænd må ikke gå i kvindeklæder. Herren din Gud afskyr enhver, som gør den slags.”  Selv der hvor man ikke har personlig skyld, har det store konsekvenser, at der er en uorden, for i 5 Mos 23,2 fremgår det at ”Ingen, der har fået sine testikler knust eller sit lem skåret af, har adgang til Herrens forsamling”.

Men Kasper kan komme med indvendinger til dette. Mødte Gud måske ikke på en særlig måde en eunuk (dvs. en kastreret mand) i Ap.G 8,26-40, da Filip møder den etiopiske hofmand?⁷At hofmanden var eunuk, fremgår ikke i den danske oversættelse, men ses fx i den engelske ESV. I mange hof var der eunukker, der tjente. Og kunne udsagnet om mands – og kvindeklæder ikke være tidsbestemt? Måske afspejlede det noget kultisk i nabofolkene, som skulle undgås, eller også havde det en symbolsk rolle, der ikke måtte overtrædes dengang? Kasper konkluderer videre, at det måske også ændrede sig ved Jesu død og opstandelse, som mødet med den etiopiske hofmand viser? At homoseksuel praksis er forkert, bekræftes tydeligt i det Nye Testamente (Rom 1,26-27). Men er det overhovedet belæg for, at det er en synd at overskride køn for en kristen? Det udfordrer Kasper!

Giver kroppen et entydigt svar på, hvad køn vi har?

Kasper mener, at selvom hans krop er maskulin, så er det indre lige så kvindeligt, som kroppen er mandlig. Kasper oplever altså kønsinkongruens og mener, at det indre er vigtigere end kroppen. Kan Kasper have ret? Her findes flere forhold, der er værd at standse op og overveje.

Gud skabte de to køn og så, at det var godt (1 Mos 1,31). Men siden kom syndefaldet, og det har haft store konsekvenser for hele skabningen. At Kasper føler, at det indre er kvindeligt, er utvivlsomt en konsekvens af syndefaldet, men på hvilken måde? Er det alene den lidelse, der opstår hos Kasper, når han oplever kønsinkongruens? Eller kunne der være gået noget fundamentalt galt i forhold til køn i syndefaldet, så alt faktisk reelt ikke er stringent binært længere?

Et argument for Guds fingeraftryk i inddeling af kønnene har været omtalt som det genetiske XX- og XY-kønssystem. Men selve kroppen kan i sig selv have både kvindelige og mandlige primære og sekundære kønskarakteristika, der ikke følger det genetiske system, og en person med XY kan være udviklet kvinde. Et eksempel er de to boksere, der deltog i kvindeboksning i OL 2024, Imane Khelif fra Algeriet og Lin Yu-ting fra Taiwan, der begge har XY-kromosomer, men er vokset op som kvinder, fordi de har kvindekroppe. Tilfælde som deres er sjældne og kan have flere forklaringer. For eksempel en receptorfejl så kroppen allerede som foster ikke kan respondere på testosteron og derfor ikke udvikler sig til en drengekrop. Der findes også en del interkønne tilstande. De mest normale er Kleinfelders syndrom (1 af 1000) og Turners syndrom (1 af 2700). Disse kønsbestemmes dog som henholdsvis mænd (XXY) og Turner-kvinder med fejl på X-kromosommet. Men andre med interkønne tilstande kan faktisk i uhyre sjældne tilfælde ikke klart klassificeres som enten mænd eller kvinder.⁸Sprinkle, side 117–123

Når det kan være sådan med kroppen, at den efter syndefaldet ikke altid helt sort og hvidt inddeler i mand og kvinde, kan det da ikke være sådan, at en sjæl ikke nødvendigvis er maskulin, selvom den bor i en mandekrop? Kan den subjektive oplevelse af ens indre liv/sjælen/hjernen mon ikke validt være det modsatte køn af hvad kroppen siger, vil Kasper vide. Gud skabte køn binært. Men i syndefaldet blev det ændret til et vist niveau af uorden, og non-binært og tanskøn opstod. Kasper kan lige så lidt gøre for, at hans krop siger noget der er forkert i forhold til hans subjektive oplevelse af kønsidentitet, som en baby der fødes med læbe-gane-spalte kan gøre for det. Og derfor kan Kasper hævde, at han i det ydre er mand og i det indre kvinde. Eller kan han nu også det? Det vil vi se nærmere på.

Hjerneteorien og teorien om sjælen

Der har været rejst forskellige teorier om, hvorfor man kan føle, at ens køn er noget andet end det biologiske køn tildelt ved fødslen. Hjerneteorien går ud på, at det er muligt at have det modsatte køns hjerne, således at transkøn kan skyldes, at hjernen har en interkøn tilstand. Og da hjernen er enormt vigtig, vil det i så fald være et meget signifikant fund. Der er dog flere problemer med teorien. De væsentlige forskelle i hjerner hos mænd og kvinder udvikles forholdsvis sent op mod voksenlivet, mens ca. 70% af transkønnede beskriver, at problemet var til stede allerede tidligt i barndommen. Forholdsvis små post-mortem studier har desuden vist, at nogle obducerede, der havde levet som transkønnede, havde en lidt anderledes hjerne end deres biologiske fødselskøn og kunne minde om det modsatte køn. Men disse var kendte transkønnede, der havde gennemgået hormonbehandling og havde levet som det modsatte køn, og det kan have haft en betydning for hjernens udvikling gennem livet. Endelig var det primært hypotalamus der afveg i forhold til fødselskønnet. Identiteten sidder dog i cortex, mens hypotalamus tager sig af autonome funktioner så som vejrtrækning, puls og temperatur. Det virker derfor ikke sandsynligt, at transkønnethed kan skyldes, at hjernen er af det modsatte køn.⁹Mark A. Yarhouse, Understanding Gender Dysphoria: Navigating Transgender Issues in a Changing Culture (IVP Academic, 2015), om hjerneteorien på side 67–74.

En anden teori er teorien om, at sjælen har et køn, og at ens sjæl kan tilhøre det modsatte køn end ens biologiske fødselskøn.¹⁰

Mere om sjæleteorien i kapitlet Female Soul in Male Body, Sprinkle, side 142-152 Men hvordan kan man vide, at ens sjæl har et køn, eller hvilket køn den har uden alene at skulle føle sig frem med subjektive følelser, der aldrig kan efterprøves? Og ville man ikke i tillæg være nødt til at bygge på stereotype forståelser af køn? Hvis ens interesser er feminine i forhold til vores kultur, så er ens sjæl nok en feminin sjæl, selvom man har en mands krop? Men kultur skifter. Nogle ting, der i vores kultur synes helt igennem feminine eller maskuline, har ofte haft en anden betydning i andre kulturer. De ting, der går igen på tværs af kulturer, er typisk ting, der er forbundet til den mandlige og kvindelige krop, der er tidsløs. For alle kulturer er præget af, at det er kvinden der føder børnene og har et særligt bånd til dem. Og alle kulturer er præget af, at mændene har større muskelmasse end kvinderne og i øvrigt har en stærk og uhæmmet krop, mens kvinder ofte er hæmmet af menstruationscyklusser eller perioder med graviditeter.

Overvejer Kasper derfor grunde til at mene at han i virkeligheden er kvinde, kunne han dermed tænke, at kønnet kun er knyttet til den materielle krop. I så fald skabte Gud altså de to køn som fysiske køn, for at de kunne være frugtbare og opfylde jorden (1 Mos 1,27-28). Man vil derfor definere kønnet ud fra funktion i forplantning, ligesom kønnet også frembærer Gudsbilledligheden i mandlig og kvindelig form. Sjælen vil ikke indgå i kønnets opgave med forplantning men er derimod immateriel. Og det vil ikke umiddelbart give mening at tale om en mandlig eller en kvindelig sjæl.

Det er svært at få denne adskillelse af krop og sjæl til at stemme overens med Bibelens samlede budskab. Tværtimod har hver enkelt en sjæl, der er unik for det menneske, og er knyttet til det unikke menneskes krop. Krop og sjæl kan i døden adskilles men vil blive bragt sammen igen, når vi, som Jesus, får opstandelseslegemer. Når den dag kommer, hvad skulle der da ske med Kasper, hvis der ikke var harmoni imellem krop og sjæl? Det ville grænse til gnosticisme, der anser kroppen for noget mindreværdigt i forhold til sjælen, hvis man levede i den forventning, at Kasper ville opstå i en helt anden krop, end den mandekrop, som Gud først skabte til ham her på jorden. Fordi alt er godt i himlen, vil Kasper til den tid ikke føle kønsinkongruens  eller kønsdysfori, selvom hans krop er maskulin som Gud oprindeligt har skabt den.¹¹Sprinkle om sjælen, side 144–151. Og Andrew T Walker, God and the transgender debate (The Good Book Company, 2022), side 27-29.

Vi vil vende tilbage til Kasper senere i artiklen. Men først skal vi møde Anna.

Anna er midt i livet

Vi møder Anna da hun er midt i livet. Anna har hele livet oplevet sig anderledes end alle andre. Hun føler, at hun hele livet har spillet en rolle overfor alle, nemlig rollen som kvinde. Og det er i øvrigt en rolle, som hun føler, hun mislykkes i! Anna kan næsten ikke bære det mere. Oftere og oftere isolerer hun sig, og hun har tit selvmordstanker. Havde hun bare været en mand, kunne hun være gået ud og have fået kone og børn. Hun kunne have været en del af mændene i menigheden og have haft sin naturlige sociale plads der frem for at forsøge at passe ind blandt kvinderne. I forhold til tjeneste egner hun sig ikke til børnearbejde og kan næsten ikke klare at tage opgaver på sig som kaffebrygning og kagebagning. Det gør hende stærkt utilpas, fordi hun ser sig selv godtage og bekræfte over for sig selv, at hun er en kvinde. Var hun bare mand, kunne hun i det hele taget udfolde sig, som den hun virkelig er. Hun kunne tjene Gud gennem de styrker, hun har, som bedst kunne bruges til at prædike som hendes far og brødre gør. Når Anna holder de to køn op imod hinanden, føler hun, at alt ved at være mand, er godt og stærkt og giver mange muligheder, mens det ikke er til at få øje på for Anna, at der er noget som helst godt ved at være kvinde. Anna bringer alle disse ting frem for Jesus og glæder sig bare til, at livet er slut, så hun kan forenes med Gud i himlen og slippe for at have det så dårligt, som hun har nu.

Uanset, hvad der teoretisk er muligt, er Annas subjektive følelse, at hun burde have været mand, og at hun ikke rigtig er kvinde, men bare spiller en rolle. Det ubehag Anna føler, er kønsdysfori. Selvom det ikke er objektivt virkeligt, at hun er en mand, er kønsdysforien meget virkelig! Det er et kors for Anna både menneskeligt og åndeligt, og det er så tungt at bære, at Anna ofte ønsker sig død.

Kasper bærer også et kors. Men selvom begge lider af kønsdysfori, ser det forskelligt ud. For Kasper er det vigtigste at fremstå kvindelig udadtil, så alle tror, han er en kvinde. Med det vil oftest følge ønsket om at skifte navn og blive omtalt som det modsatte køn. For Anna er kroppen ikke det vigtigste. Det er i stedet at få lov til at få den funktion, som en mand har socialt, i ægteskabet og i menigheden. Oplevelsen af transkøn er altid unik fra person til person, men alle hører dog ind under den samme paraply, der er meget bred og mangefarvet. Derfor kan nogle udfordringer mødes hos en transkønnet person, som slet ikke ses hos en anden¹²Sprinkle, side 49–50. samtidig med, at mestringsmetoderne også ofte er forskellige fra en transkønnet person til en anden. I resten af artiklen skal vi se på, hvordan vi møder transkønnede personer i det kristne fællesskab.

Tre tilgange

I sin bog “Understanding Gender Dysphoria: Navigating Transgender Issues in a Changing Culture”, beskriver den kristne psykolog Mark Yarhouse tre tilgange til, hvordan man kan forholde sig til transkøn.¹³Tabellen er inspireret af Yarhouse, tabel 2 på side 52.

Integritetstilgang	Handicaptilgang	Forskellighedstilgang
Identificerer fænomenet transkøn som en forvirring af det hellige i, at Gud skabte mennesket i sit billede som mand og kvinde. At krydse linjerne mellem mand og kvinde er at overtræde Guds plan, og det er synd.	Identificerer transkøn som en afspejling af en faldet verden, hvor tilstanden er et handicap. Det er en ikke-moralsk realitet, der skal håndteres med medfølelse.	Stærk form: Dekonstruktion af køn/sex og fremmer non-binær kønsforståelse. Svag form: Ser transkøn som en afspejling af forskellighed blandt mennesker og forskellighed ses som berigende.

 Forskellighedstilgangen kan dårligt stå alene for en kristen, selvom den i sin svage form kan påminde om skønhed i forskellighed og dermed gøre det lettere den transkønnede at se sit eget menneskeværd og føle selvtillid i sin forskellighed. Særligt den stærke form er dog stærkt præget af LGBTQ+-agenda. Men også den svage form er rodfæstet i individets suveræne selvbestemmelse og ret til selvdefinition og står dermed i kontrast til at være villig til at acceptere, at Gud har skabt os, som vi er og, at han dermed også har sat grænser for, hvem vi er. Det kan være en problematisk indstilling overfor Gud som vores skaber, der kan skabe afstand til Gud.

Handicaptilgangen kan spejles i den medlidenhed og omsorg vi møder hos Jesus i evangelierne (Joh 8,1-10), og i beskrivelsen af Gud (2 Mos 34,6; Rom 9,15-16). Den fjerner noget af skammen fra den, der er ramt af transkønnede følelser, da det gør det til endnu en måde hvorpå syndefaldet har påvirket mennesker.¹⁴Yarhouse, side 41 Samtidig ved vi også, at vi alle som kristne har et kors som vi må bære og, at det kan gøre, at vi i efterfølgelsen af Jesus må fornægte os selv (Matt 16,24). Derfor må handicaptilgangen ikke få os til at opfordre den transkønnede til at kaste sit kors fra sig.

Integritetstilgangen kendetegner ofte evangeliske kristne. Men risikoen er at man kan være entydigt opmærksom på ikke at ville gå på kompromis med Bibelen. Stregen i sandet trækkes derfor med en alt for stor sikkerhedsmargen, så den transkønnede umuligt kan trives i menigheden eller måske i det hele taget magte at leve sit liv, som vi så ved casen med Anna. For hvad betyder det at være skabt som mand og kvinde? Hvad er kulturelt betinget og dermed noget, der skifter hele tiden, og hvad er misforståede stereotype opfattelser, der ikke efterlader rum til nuancer? I bibelen afbilledes mange mennesker, der ikke opførte sig stringent efter tidens kulturbetingede kønsroller.¹⁵Fx 2 Mos 15,20-21; Hos 12,5; Dom kap 4-5; 2 Kong 20,3; 1 Krøn 7,24; Apg 16,14 Og hvad er selve det, der kendetegner at være mand eller kvinde i Guds skaberværk?¹⁶Det har Professor Jens Bruun Kofoed beskæftiget sig med i sin forskning (se fxKøn og Seksualitet i skabelsesteologisk perspektiv, Kolon, 2023. Hans forskning har ført til adskillige personlige samtaler, ligesom jeg også har lyttet til flere af hans foredrag. Fokuspunkter fra Kofoeds forskning, kan derfor genkendes nogle steder i denne artikel.

Yarhouse konkluderer, at ingen af tilgangene bør stå alene i praksis. Men at de positive ting i de tre forskellige tilgange skal integreres med hinanden, mens de mere problematiske ting så vidt muligt skal undgås.¹⁷Yarhouse, side 53-57

Transkøn og kønsdysfori i praksis¹⁸Viden fra dette afsnit kommer fra Yarhouse og flere foredrag og podcasts faciliteret af ”True Freedom Trust”, ”Living out” og ”The Center for faith sexuality and gender”.

Fordi der er mange årsager til transkøn, må man møde den enkelte der, hvor han eller hun er. Mange transkønnede vil finde sig til rette i livet med et vist niveau af transition, dvs. når man gør ting, der hjælper med at håndtere kønsdysfori, for at man ikke skal isolere sig, have det for svært eller begå selvmord. Transition kan have forskellige niveauer, som jeg har beskrevet i skemaet nedenfor. Efterfølgende kommenterer jeg mere på de forskellige niveauer.

Niveau 0	Anna ved, at hun er anderledes og erkender, at hun har kønsdysfori men lever som kvinde, selvom det føles som at spille teater.
Niveau 1	Anna klæder sig unisex/maskulint.
Niveau 2	Anna fortæller andre om sine transkønnede følelser og beder om, at der tages forskellige hensyn.
Niveau 3	Kasper giver udtryk for et ønske om at omtales ”hun”/”hende”.
Niveau 4	Kasper begynder at tage kjoler, makeup og andet kvindetøj på.
Niveau 5	Kasper får et nyt CPR-nummer. Kasper er nu juridisk kvinde og kan skifte navn til Kira.
Niveau 6	Kasper begynder at tage hormoner for fysiologisk at begynde at ligne en kvinde.
Niveau 7	Kasper får ændret kroppen kirurgisk til at fremstå som en kvinde.

Niveau 0: Anna fra casen er umiddelbart nået hertil. Det er et godt udgangspunkt, men Anna kan næppe holde til det i længden, med mindre hendes kønsdysfori på et tidspunkt af sig selv formindskes, som det af og til sker. Det kan derfor være godt og positivt at forsøge at opleve en lettelse ved at droppe ”rollespil” svarende til vores kønsstereotype ideer. Anna må sortere med god samvittighed. Der er ingen grund til at bære et tungere kors end nødvendigt ifølge Bibelen (Matt 11,28-29). Det kan også faktisk være en rigtig god ide, at Anna, som ved Niveau 2, åbner op omkring hendes transkønnede følelser. Om ikke andet så til hendes præst af hensyn til sjælesorg og hjælp til at bedømme, hvad der er kulturelt bestemt, og hvad der er det kors, Anna faktisk må bære. Men måske skal hun også åbne op til resten af hendes menighedsfamilie, så de kan tage nogle sociale hensyn og være med til at bære hendes byrder (Gal 6,2). Sådan kan Anna måske begynde at isolere sig mindre og få højere livskvalitet.

Det kan på dette stadie også være en god ide at søge psykolog. Selvom den transkønnede ikke ved det selv, kan der være nogle ting i fortiden, der har sat skub på de transkønnede følelser. Som biologisk kvinde har man øget sandsynlighed for at udvikle transkønnede følelser, hvis man har været udsat for fysiske overgreb, føler at kvinder er eller behandles som mindre værd end mænd (misogyni), f.eks. i menighedssammenhæng, hvis alene mænd har ”podietid” og kvinder altid er usynlige. Autister har også stærkt øget risiko for transkønnede følelser, uanset funktionsniveau i hverdagen.¹⁹https://autisme-asperger.dk/wp-content/uploads/2024/11/Autisme-og-koensidentitet_rev.pdf En anden årsag kan være, at det for nogle kan være lettere at se sig selv som transkønnet end at indrømme over for sig selv, at man er homoseksuel. Var man det modsatte køn, ville det løse stigmaet ved at være tiltrukket af sit eget biologiske køn. Endelig er der en særlig variant af transkøn, hvor nogle mænd egentlig ikke har noget ønske om en fuld transition til kvinde, men kan forbinde deres seksualitet med at gå i kvindetøj, hvilket de føler er nødvendigt for dem. Så nødvendigt, at det næsten bliver en tvangshandling.

Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at selve det at være ung, kan forårsage, at man sætter spørgsmålstegn ved sin kønsidentitet. Netop i disse år sætter et meget stort antal unge mennesker spørgsmålstegn ved deres køn. Det kan skyldes, at det som altid er svært at være ung, og at det er blevet normalt at overveje sit køn, når man har det svært. Nogle tror derfor, at den uro der føles i puberteten, må skyldes, at de i virkeligheden burde være det modsatte køn.

Når vi når de højere niveauer, vil der være stor forskel på, om det er Anna niveau 1 eller Kasper niveau 4, der skifter tøj til det modsatte køns. Det er ikke noget man lægger særligt mærke til hos Anna, og det er kun en lille ting for en kvinde at gå i f.eks. hættetrøje, t-shirt og cowboybukser uden makeup og evt. uden BH. Men for Kasper derimod er det et højt niveau af transition at gå i en kjole og makeup. Anna kan tage maskulint tøj på, simpelthen fordi hun synes om det og føler sig bedre tilpas. Det er efter min mening helt OK. Men gør hun det i en form for oprør mod Gud, er det anderledes alvorligt. Ens indstilling betyder noget. Også dette kan være en god ide at tale igennem med en sjælesørger. Tager Kasper kjole og makeup på, vil det derimod i vores kulturelle sammenhæng være et åbent oprør imod kønsidentiteten og sende et meget tydeligt signal om et højt niveau af transition. Også selvom det i andre generationer har været helt normalt for en mand at gå i kjole. Men tager Kasper kvindeligt undertøj på i det skjulte, for at kunne udholde sit liv, ikke isolere sig og have det bedre psykisk, er det lige så uproblematisk, som hvis Anna tager maskulint tøj på.

En anden ting man må være opmærksom på i menigheden er, om Kasper faktisk bør tiltales som kvinde (niveau 3), når han får et kvindeligt CPR-nummer på niveau 5. Bibelen er bevidst om at livet i samfundet nogle gange afspejler den ikke-ideelle virkelighed i syndefaldets verden. Et eksempel er når Jesus siger: ”Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud” (Matt 19,8-9). I samfundet er det altså muligt at blive skilt, og det bør accepteres som samfundsorden. Når det i samfundet er muligt at skifte juridisk køn, bør det måske også accepteres som samfundsorden, selv for os som kristne. Men Jesus fastholder også Guds bud som vejledning ind i menigheden og i sjælesorgen, når han fastholder, at skilsmisse er ægteskabsbrud. Vi bør måske overveje at kalde Kasper for ”hun” og ”Kira”, hvis Kira er juridisk kvinde. Men vil Kasper indgå et forhold til en mand, er det stadig ikke et ægteskabeligt forhold imellem én mand og én kvinde, som Bibelen anviser som den eneste ramme for sex, og det må frarådes som synd. Skulle det være Anna, der en dag nåede til at have skiftet juridisk køn til mand, betyder det heller ikke ind i menigheden, at hun kan blive prædikant. Selvom hun, som ved niveau 2, kan bede om hensyn, bør vi ikke se bort fra, hvilket køn Gud har tildelt Anna, da han skabte hende, og det vil være forkert, hvis Anna bliver præst. Og søger en person med udfordret kønsidentitet sjælesorg, bør Guds ord danne grundlag for etisk rådgivning, selvom det verdslige liv rummer andre muligheder.

Vil Kasper tage hormoner på niveau 6, er det en ændring, der senere kan fortrydes. Selvom det vil sætte sig sine spor på kroppen og med tiden føre til infertilitet, kan man ændre kurs senere, hvis man opdager, at det var en fejltagelse. Dermed er indgrebet ikke lige så voldsomt som operation.

Vil Kasper eller Anna gennemgå en fuld transition ved at lade sig operere (niveau 7), vil man aldrig kunne ændres fuldt tilbage. Man vil heller ikke til fulde få en funktion af kroppen som det modsatte køn. En kvinde får en mikropenis, og i det hele taget viser et studie fra 2015, at op mod 25% ikke er tilfredse med resultaterne af operationen og deres nye krop.²⁰L. Karpel et al., Psychological and Sexual Well Being of 207 Transsexuals after Sex Reassignment in France,” Annales Medico Psychologiques 173 (2015): 511. Ofte ses et boost af psykisk balance de første år efter en operation. Det kan skyldes en ”Honeymoon-periode” efter transitionen, hvor man er høj af glæde over endelig at være det modsatte køn end det biologiske. Men som hverdagen vender tilbage, vil eventuelle underliggende psykiske problemer bryde igennem igen, og i længden giver kønsskiftet da ikke en bedre psykisk tilstand, hvis hovedproblemet i virkeligheden var et andet. Det kan være angst, autisme eller anden komorbiditet.²¹Sprinkle, side 233–234 inklusiv hans fodnoter på disse sider.

Bibelens vejledning er altid til bedste for os

På grund af oversete symptomer og underliggende grunde, er det ikke kun på bibelsk grund, at der bør advares imod hormoner og kønskorrigerende operationer i sjælesorgen. Kønsskifte er ikke nødvendigvis det, der rent faktisk kan hjælpe Kasper og Anna bedst, selvom de selv måske sætter deres fulde håb til det. Derved bliver det ikke kun af religiøse årsager, men også rent mellemmenneskeligt i den ikke-religiøse sfære, at det kan være bedre og mere næstekærligt at henvise til en god psykolog og foreslå dem at tage kontakt til en forening som KNUS (Kristent Netværk omkring Udfordret Seksualitet) frem for, at de skal gennemgå kønsskifte.²²Yarhouse, side 120-122. Også selvom transkønnethed i 2017 blev fjernet fra listen af psykiatriske tilstande i Danmark, er der grund til at tro, at transkønnede har det virkelig dårligt. Er man tæt på at begå selvmord pga. kønsdysfori, kan det meget vel være en god ide at tænke i psykiatriske eller psykologiske problemer fremfor kirurgisk behandling og hormoner. Særligt aktuelt er det også for børn og unge mennesker, da kønsdysfori og transkønnede følelser ganske ofte aftager, når de kommer til voksenlivet.²³Yarhouse, side 122-123 Derfor stopper flere lidt op og genovervejer trans-lobbyismens dagsorden. F.eks. besluttede Englands National Health Service i 2024, at fokus for unge mennesker bør være på psykosocial og psykologisk support, fremfor hormoner og operationer. Det var en anerkendelse af, at det ofte er, hvad der er brug for, og fordi de transkønnede følelser tit slutter efter puberteten, hvorefter man finder sig godt til rette i sit fødselskøn.²⁴https://www.nhs.uk/conditions/gender-dysphoria/treatment/ og https://edition.cnn.com/2024/03/13/uk/england-nhs-puberty-blockers-trans-children-intl-gbr/index.html Måske er den vestlige verden stille og roligt ved at besinde sig og vågne op til en ny hverdag, hvor festen er slut, og det faktisk er helt OK med en omsorgsfuld skepsis at advare Anna og særligt teenageren Kasper imod irreversible fejltagelser, der en dag kan blive fortrudt?