Hvorfor faste?

Fasten er en tid til at stoppe op. Til at vælge fra, for at du kan vælge til. Fasten er en gave til dit kristenliv.

Faste er nævnt flere steder i Bibelen, og alene af den grund er der noget vigtigt ved fasten. Alligevel bliver det for mange kun ved ordene, handlingen til at faste mangler.

Det er faktisk ærgerligt. Gud byder os ikke at faste, for at vi skal gøre os fortjent til noget hos ham, men fordi han ønsker at give os noget.

Fokus for fastetiden

Fasten begynder med ”askeonsdag”, en indgang til 40 dages fastetid frem mod påsken. Den sættes i gang med ordene: ”Menneske! Husk på, at du er støv, og at du skal vende tilbage til støvet – og rejses af støvet igen!”

At høre disse ord og samtidig få strøet aske på ens hoved, sætter livet i perspektiv. Der kan være mange forhold i ens liv, der giver anledning til at tænke over det at dø – og dermed er anledning til refleksion over ens liv, prioriteringer, ambitioner, adfærd, også om smerter, problemer, sygdom, bekymringer, det uforståelige.

Når korset samtidig tegnes på os, mindes vi om, at vi tilhører Jesus Kristus, som døde på korset og opstod fra de døde til sejr, liv og håb for enhver, der tror på ham.

Forholdet til Gud og kristenlivet bliver i fasten givet en tid i stilhed og bøn til disse tanker – lidt a la en indre forårsrengøring: til besindelse, oprydning, renselse og befrielse.

Faste for Gud

Det kan være en hjælp at lægge mærke til, hvad Jesus peger på. I Matt 6,16 siger han:

”Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster.”

Jesus siger ikke ”hvis I faster”, men ”når I faster”. Faste er med andre ord en helt selvfølgelig del af kristenlivet på samme måde, som bøn er det (Matt 6,5). Det er ikke noget, der er forbeholdt de særligt fromme, men er ligesom bønnen et af kristenlivets åndehuller.

På Jesu tid var det kun på den store forsoningsdag, at der direkte var lov om faste. Men farisæerne havde fået tradition for at faste en del andre dage i løbet af året, ja mandag og torsdag. Den tidlige jødekristne menighed i Jerusalem fastede onsdag og fredag, da det ikke skulle være samme dage.

Jesus kalder dem hyklere (skuespillere) og beskylder dem for at gøre sig ukendelige. De virker til at gøre det fromt og inderligt og ihærdigt. De barberer sig ikke, vasker sig ikke og undlader hverdagsting, så de kommer til at optræde ukendelige, så at det netop skal blive kendt, at de faster – og de kan få beundring fra andre.

Dette er ikke faste til Guds ære, men til egen ære. Og det er synd og misbrug af fasten.

Bøn og gode gerninger

Faktisk er det modsat: Hold faste, men gør det langt mere sådan, at det ikke er noget, andre opdager, men er en sag mellem Gud og dig:

”Nej, når du faster, så red dit hår og vask dit ansigt, som du plejer, så ingen kan se, at du faster. Lad det være en hemmelighed mellem dig og din Far i Himlen – og din Far, som kender alle hemmeligheder, vil belønne dig”. (Matt 6,17-18; Bibelen på hverdagsdansk).

Faste er ikke for de andre, men for mig. Faste er ikke en udstilling, men en hemmelighed mellem Gud og det enkelte menneske.

Faste handler om at få øjnene åbnet for det, der frister, forvilder og forfører, og opdage, at ens blik mod Jesus er sløret eller rettet et helt andet sted hen.

Der kan være tankegods, adfærd, vaner, livsstil eller fordi det styrer os – og det kan til tider være ved hård kamp, at det må gå op for os. Derfor handler faste også om at blive vendt om – at omvendes til Jesus!

Fastens befriende aspekt

Der er noget befriende over at få lov til at se ret på livet. På forholdet til Gud og næsten. Få tingene sat i perspektiv: Du er skabt og sat ind i skaberværket som en god forvalter. Lev det liv – ret, trofast og godt.

Der er også noget befriende over at blive krævet til ansvar for dermed at lære at vælge, prioritere, handle godt og ikke mindst at kunne give afkald. For ikke alt er gavnligt! Måske har vi netop svært ved dette, fordi fravalg er så unaturligt for os – ikke mindst i vores selvfokuserede tid.

Fastens to hjul

Når vi faster, er det rette motiv og fokus vigtigt. Vi kan sammenligne det med hjulene på en cykel.

Det ene hjul kan vi kalde: fastens fravalg. Det er alt det, vi fravælger, når vi faster. Listen kan være lang, men det kan dreje sig om mad, for eksempel specifikke madvarer, kød, eller madkvalitet; det kan være nydelsesforbrug: vin, slik, at shoppe med videre. Eller de tidsrøvende ting, der fjerner fokus for nærvær: tv, Facebook, internet, smartphone, iPad og så videre.

Det er med andre ord afholdenhed fra det i hverdagen, som ofte sætter sit præg af rutine, travlhed og manglende tid til fordybelse. Når vi derfor faster, bringer vi fokus væk fra det i hverdagen, der fylder og optager. Men når vi fravælger dette, giver det os samtidigt mulighed for, at vi kan tilvælge noget andet.

Det andet hjul kan vi kalde: fastens tilvalg. Fasten har nemlig aldrig fravalget som sit mål! Fravalget er et middel til, at vi kan vælge noget andet til. Hvad vi vælger til, er tiden og stilheden med Gud – for eksempel en aften om ugen til at styrke bibellæsning eller læse anden opbyggelig litteratur.

Vi har også tid til at være sammen med Gud i hverdagen, men når vi faster, kan vi fordybe os mere og trænge dybere ind i, hvad Guds ord siger til os og blive styrket og opmuntret i troen. Vores faste kan også rumme, at vi hver dag gør en god gerning mod et andet menneske.

Ikke gerning, men gave

Fasten er ikke en gerning, som i sig selv bringer mennesket tættere på Gud. Men man kommer tættere på sit eget hjerte, og hjertet bliver stille for, hvad Gud vil sige.

Når du derfor faster, er dit fokus ikke på selve fasten, men på hvad den giver dig mulighed for at vælge til. Faren for os i dag er nok mest, at vi gerne vil vælge Gud til, men vi er ikke klar til – for en periode – at vælge noget fra. Dermed har vi også pillet det ene hjul af cyklen, nemlig fastens fravalg, og vi går derfor glip af den gave, fasten rummer.

Hvis du derfor aldrig faster, så brug resten af fastetiden eller noget af den til at søge Gud med den velsignelse, som fasten giver.

Eller find kalenderen frem og afsæt en periode, hvor du kan faste. For i fasten kan du bryde med hverdagen og træde ind i stilhedens rum og dér have kvalitetstid med din himmelske Far – og dér blive styrket i troen, håbet og kærligheden. ”Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig”.

Fastetiden skal du se som en gave for dit kristenliv.

 

Artiklen er tidligere blevet bragt i avisen Tro & Mission.

Del:

Twitter
Facebook
Relaterede artikler