Introduktion til Prædikerens Bog

Hvad i al verden skal vi med denne bog?

Prædikerens Bog er ikke en af de nemme bøger i Bibelen. Den kan til tider være svær at forstå, både i forhold til hvad der konkret står på siderne, men i langt højere grad fordi budskabet kan være svært at tage ind. Flere udtryk i bogen virker enormt pessimistiske, og som om de overhovedet passer med resten af Bibelens budskab. Men nu er bogen en del af Bibelen, så hvad skal vi bruge den til?

Prædikerens forskningsprojekt

Bogen er grundlæggende et slags forskningsprojekt i meningen med livet. Vores forsker er hovedpersonen, Prædikeren, hvis forskningsrejse vi får lov til at følge, samtidig med at han også giver os konklusionen på sine resultater. Han beskriver sig selv som meget aktiv, en som har prøvet meget, og derfor også har mulighed for at komme med nogle holdbare konklusioner. Vores forsker gemmer ikke sine konklusioner til slutningen af bogen, men kommer med sin dom allerede fra start: ”Jeg så, at alle de ting, der sker under solen, er tomhed og jagen efter vind.” (1,14). Her finder vi de vigtigste udtryk for Prædikeren; 1) at han ser på alt det, som er under solen, altså det liv vi lever på jorden, og 2) at han ser, at det er tomhed og jagen efter vind.

Her bliver vi nødt til at undersøge ordet tomhed, for det bliver brugt 38 gange i bogen og kan ikke andet end at sprænge i øjne hos læseren. At der kun er endeløshed tomhed, ja, at alt er tomhed, er noget af det første (1,2) og sidste (12,8) i bogen. Der kunne skrives en større artikel om oversættelsen af det hebraiske ord, for der rummes meget bag begrebet, som helt bogstaveligt betyder åndedrag. Det skal forstås som en parallel til udtrykket jagen efter vind, som er en aktivitet, der ikke giver nogen mening. Det er jo absurd at prøve at fange vinden. Det vil du aldrig komme i mål med. På samme måde fremstiller udtrykket, som oversættes med tomhed, noget absurd. Det er som med røg. Prøv at forstille dig en, der ryger en stor cigar og puster en god mundfuld røg ud. Du ser røgen, og den ser umiddelbart solid ud. Prøver du dog at gribe ud efter det, forsvinder det mellem dine fingre. Samtidig ser du også, at det ene øjeblik er røgskyen der, og det næste er den væk. Der er noget bedragende og flygtigt over røgskyen, og det samme kan Prædikeren sige om livet under solen, Det er tomhed. Livet, og hvad det indeholder, virker til at være noget, du kan gribe fat i og holde om, men ser du dig om, glider det ud af dine hænder.

Hvordan når vores forsker hertil i hans undersøgelse af alt under solen? Jo, vi finder hos ham tre gennemgående observationer, der præger hele hans budskab: Tiden, tilfældigheder og døden.

For det første peger han på tiden. I det store tidsbillede hvem er du så? Og hvad nyt kan du bringe? Tænk på alle de mennesker, der har levet før dig. Hvor mange husker vi? Kan du huske navnet på bare én af dine tipoldeforældre? Og hvis du kan, hvor meget husker du af deres person, deres drømme, deres bekymringer? Nej, de er glemt. Tiden har spist dem og alt, hvad de har gjort. ”De tidligere ting huskes ikke, og de fremtidige, som vil ske, bliver heller ikke husket af dem, som følger efter.” (1,11). Prædikeren ser et menneskeliv som blot en dråbe i det store hav. Dette er tomhed.

For andet peger han på, at mennesket ikke kan kontrollere, hvad der sker i livet. Der er en frustration over, at der ikke er en sammenhæng eller retfærdighed i, hvem der oplever gode ting i livet (se bl.a. 8,14 eller 9,11-12). Man kan ikke regne livet ud. Dette er tomhed.

For det tredje, og det er langt den største frustration for Prædikeren, er døden den store konklusion på livet. Den rammer både gode og onde, kongen og trællen, mennesker og dyr. Du har ingen kontrol over døden. Døden kommer for enhver og vil i sidste ende sluge alt det, du har fortaget dig i dit liv. Dette er tomhed.

Sådan ser Prædikeren på livet. Selvom han flere gange kan komme med forskellige råd og opfordringer, som at nyde livet som en gave fra Gud, så er hele livet indfiltret af disse tre ting, og det gør det hele til tomhed.

Prædikerens budskab er ikke Prædikerens Bogs budskab

Måske har du lagt mærke til, at jeg har omtalt Prædikeren uden at angive et navn på, hvem han er. Det har jeg gjort helt bevidst. Traditionelt set har man sagt, at bogens forfatter og dermed også Prædikeren var én og samme person, og at den person var Salomo. Det er en større diskussion. Jeg ser det som mest sandsynligt, at bogen er skrevet af en anonym forfatter, som bruger nogle ekkoer fra Salomos person til at sætte Prædikeren i et bestemt lys.

For at forstå bogens budskab, er det egentlig ikke særlig relevant at afgøre, hvem forfatteren og hvem Prædikeren er. Men at de er to forskellige personer, er ret vigtigt. Prædikerens budskab er nemlig ikke Prædikerens Bogs budskab.¹Læs mere om opbygningen af Prædikerens Bog i min artikel ‘Er alt tomhed?’ Vi ser dette, ved at Prædikerens budskab er indrammet af en fortællers kommentar, der specielt kommer frem helt til sidst i 12,8-14. Her bliver Prædikeren bekræftet som en vis mand, og en der er værd at lytte til, men der er også et behov for at understrege, at Gud vil sørge for den endelige retfærdighed, og det er noget, man kan stole på. Måske noget der står lidt i kontrast til resten af bogen.

Prædikerens forskning bliver vist frem, fordi fortælleren på denne måde vil prøve at dekonstruere, hvordan mennesker prøver at finde mening og lykke i dette liv. Måske prøver man at bygge det gode liv op med en karriere, familie, berømmelse, nydelse, status osv. Et liv som hurtigt handler om at få presset så meget saft ud af livet her under solen. Alt det sætter Prædikeren i perspektiv, og med en ordentlig forhammer får han smadret den illusion om lykke, som mennesker ellers hurtigt bygger op. Prædikeren inviterer læseren til at undersøge og reflektere over dette, når vi prøver at opbygge vores liv. Den undersøgelse kan dog, som vi har set, efterlade én med en lidt håbløs smag i munden. Efter den mavepuster, kommer fortælleren måske ikke og redder os, men fortæller os kun kort (12,13-14), at der er et andet perspektiv, end det Prædikerens forskningsprojekt har givet.

Prædikerens bog skal ikke læses for sig selv

Hvorfor skal vi så læse denne bog?

For det første er Prædikerens Bog enormt relevant ind i samfundets fokus på selvrealisering og lykke i livet. Måske kender du til udtrykket FOMO ’Fear Of Missing Out’, altså vi er bange for ikke at få det hele med, af hvad livet kan give os. Bogen giver en modvægt til den kultur, der siger, at du bliver lykkelig, hvis du bare opnår og oplever det ene eller andet. ”Glem det!” siger Prædikeren, den livsførelse fører kun til tomhed. Jagten efter et lykkeligt liv er som at jage efter vinden. Umuligt. Absurd.

I sig selv er det et nedslående budskab, men det fører over i den anden grund til at læse bogen. Budskabet står nemlig sammen med 65 andre bøger i Bibelen, og én mand sætter hele Prædikerens budskab i perspektiv. Jesus var og er løsningen på Prædikerens frustrationer. I Jesus sker der noget nyt under solen, Gud blev menneske. Jesus var ikke en tilfældighed, men Gud havde planlagt sin frelse fra starten. Jesus gjorde det af med dødens klamme greb om alting, da han blev oprejst fra graven. Det er det himmelske perspektiv, som ikke bliver talt med i forskningsprojektet, der kun kigger under solen. En fejl og et projekt som Prædikeren måske ikke er den eneste, der bygger sin verdensforståelse på.

Læs derfor Prædikerens bog som en del af den kristne kanon. For i sig selv rummer den ikke svaret på de helt store spørgsmål, som bliver stillet. Den sætter blot problemet frem i lyset. Sammen med evangeliet bliver den dog for den, der har et håb om et evigt liv, en stærk hjælp og rettesnor. En hjælp til at få en sund forståelse af livet i lyset af evigheden.

Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?