Jeg er skabt i Guds billede (1 Mos 1,27). Det betyder, at selv om jeg bare er et lille bitte menneske i et meget stort univers, er jeg skabt kun lidt ringere end den perfekte Gud, og jeg er blevet kronet med herlighed og ære (Sl 8,6). Han kender mig ind og ud, og endnu inden jeg blev født, havde han tænkt på mig. Jeg er ikke bare en tilfældighed fra naturens hånd (Sl 139). Intet er usynligt for Gud, og en dag skal ethvert menneske stå til regnskab for ham (Hebr 4,13). Det ser virkelig sort ud for mig, fordi jeg har syndet og mistet herligheden fra Gud (Rom 3,23). Har jeg brudt bare ét af Guds bud, er jeg faktisk skyldig i dem alle (Jak 2,11). Jeg kan altså på ingen måde leve op til Guds standard. Min synd fører til døden (Rom 6,23), og jeg har en evighed i fortabelsens pine i vente. Det er den barske realitet (Åb 20,14-15).
Men Gud elsker mig ufattelig højt (Joh 3,16). Han vil ikke, at noget menneske skal gå fortabt (2 Pet 3,9), og derfor kom Gud selv til jorden i sin søn Jesus (Joh 1,1+14). Jesus blev gennemboret på korset for alle mine overtrædelser (Es 53,5), han bar mine synder og tog straffen i stedet for mig (Es 53,12). Jesus blev ikke i graven, men opstod. Han brød dødens magt (Hebr 2,14; 1 Kor 15,55)!
Hvis jeg i mit hjerte tror, at Gud har oprejst Jesus fra de døde og bekender det med min mund, så skal jeg blive frelst (Rom 10,9). Når jeg tror på Jesus, erklærer Gud mig retfærdig (Gal. 3,8). I Jesus er jeg hellig og helt uden fejl i Guds øjne (Ef 1,4). Tænk lige over det: helt uden fejl i Guds øjne! Jesus har på korset slettet mit gældsbevis (Kol 2,14), så jeg har fred med Gud (Rom 5,1). Troen på Jesus er altså langt mere værd end guld (1 Pet 1,6-7).
I troen på Jesus er jeg en helt ny skabning (2 Kor 5,17). Jeg er blevet befriet fra mørkets magt og flyttet over i Jesu rige (Kol 1,13). Jeg er blevet Guds barn (Joh 1,12). Det giver mig barnekår, så jeg må kalde Gud for ”far” (Rom 8,15), og Gud længes efter at have med mig at gøre på trods af mine svigt (Luk 15).
Noget helt fantastisk er, at Jesus lever i mig (Gal 2,20). Når jeg bliver i troen på Jesus, vil Helligånden skabe meget frugt i mit liv (Joh 15,5; Gal 5,22). Og både Jesus og Helligånden går i forbøn for mig hos Gud (Rom 8,28+34).
Gud har omsorg for mig, og derfor må jeg kaste alle mine bekymringer og byrder på ham og finde hvile (1 Pet 5,7; Matt 11,28). Selv på de dage hvor jeg går gennem rigtig svære ting, vil Gud være hos mig (Sl 23,4). Jesus blev selv et menneske, og derfor kan han have medfølelse med mine skrøbeligheder (Hebr 4,15).
At jeg er blevet Guds barn betyder også, at jeg er blevet arving til noget helt vidunderligt (Ef 1,18). En dag skal jeg se den treenige Gud, som han er (1 Joh 3,2), og jeg skal tilbringe en evighed sammen med Jesus, uden sorg, skrig og pine (Åb 21,4). Jeg er tilbage til det, jeg blev skabt til (Es 64,7) – at leve i fællesskab med den treenige Gud (1 Kor 1,9; Rom 1,6).
Alt dette får jeg for intet, alene på grund af Guds godhed og nåde imod mig! (Ef 2,9-10). Halleluja!
Når nu jeg har modtaget en frelse så stor, må jeg være meget opmærksom på det, jeg har hørt, så jeg ikke glider bort fra det (Hebr 2,1). Jeg må leve i troen på Jesus og være rodfæstet i ham (Kol 2,6), for når jeg er i Ham, så er der ingen fordømmelse (Rom 8,1), og så kan jeg have frimodighed, når Jesus kommer igen (1 Joh 2,28).
