Når verden ændrer sig med den hastighed, vi oplever i øjeblikket, opstår der naturligt nogle spørgsmål, der skal drøftes, diskuteres og vejledes i, for at vi kan forholde os til livet.
Og der er ikke altid enighed om, hvordan det gode (kristne) liv ser ud – heller ikke i kristne familier og fællesskaber.
Alt for ofte bliver det reelle møde mellem de parter, der har forskelligt udgangspunkt, desværre ikke prioriteret nok. Dermed mister man forståelsen for hinandens holdninger og praksis, og fronterne bliver trukket skarpere op fra begge parter.
Resultat: Afstanden bliver større, og det bliver sværere at påvirke hinanden og ikke mindst vise vej i en ny situation.
Hvis vi vil forsøge at undgå den distance eller skyttegravskrig – mellem forældre og deres børn, mellem menighedsledere og menighed eller mellem forskellige (alders)grupper i menigheden – må vi fokusere på at finde alternativer til de destruktive samtaler, der kan ødelæggende relationen.
Hvordan fremmer vi en kultur og et miljø, hvor det er muligt at påvirke og vejlede i en positiv ånd og med et klart mål om, at vi fortsat skal være sammen i familien, menigheden, tjenesten osv?
Samtalen
I juni 2022 udgav AdamogEva.dk undersøgelsen Sådan har vi det om kristne unges trivsel og identitet og deres forhold til seksualitet og køn. Rapporten indeholder bl.a. en tilbagemelding om, hvad unge taler med deres forældre om.
Den viser, at unge kun i ringe grad oplever at være i dialog med deres forældre om en række væsentlige ting i relation til den tid, vi lever i.
I en tid, hvor ikke mindst unge bliver massivt påvirket af det samfund, vi er en del af, er det slående, at emner som valg af uddannelse, forhold til rusmidler, sex, krop, udseende og porno kun bliver berørt perifert i familierne.
Den manglende samtale mellem unge og deres forældre har ofte en afsmittende virkning ind i menighedsarbejdet. Vi mødes om gode tekster fra Bibelen, men der, hvor Bibelens klare ord krydser et levet liv i den moderne verden, bliver dialogen ofte sprunget over eller er utydelig.
Det er ikke kun ærgerligt. Det er et svigt. Hvis vi som forældre/voksne ikke lever op til vores vejledningsmæssige ansvar og taler tydeligt om Bibelens beskrivelse af, hvordan vi skal leve vores liv, svigter vi.
Vær interesseret
En naturlig interesse i hinanden er en forudsætning for en god og dyb samtale. Ønsker du som forælder eller menighedsleder at vise en vej i en given sag, er det vigtigt, at du ved, hvem du taler med eller til.
Man må kende den anden parts banehalvdel. Hvad er det, der sker i den unges eller i menighedens liv lige nu? Hvis man ikke har denne fingerspidsfornemmelse, taler man med stor sandsynlighed hen over hovedet på sin samtalepartner. Og dermed når vejledningen ikke sit mål.
Unge i dag bruger meget tid på sociale medier. Det er ofte en forudsætning for interaktion med deres venner. Her får de rigtig meget information og også inspiration og vejledning til at tackle livet og de udfordringer, de oplever.
Det er ikke sikkert, jeg forstår det, men jeg må have respekt for det, for det er de unges liv. Det kan jeg gøre ved at spørge mig frem og forsøge at forstå den anderledes interaktion, de fx har på de sociale medier.
Jeg må acceptere, at der er et ungdomsliv, som er så meget mere end det, jeg umiddelbart kan se, og måske meget anderledes end det, jeg selv har oplevet.
Tag ansvaret på dig
Som en del af et fællesskab, en familie eller menighed har vi hver især et ansvar for at påvirke og vejlede hinanden.
Det er fejlagtigt at tro, at hvis vi ikke siger noget, så påvirker vi ikke. Fravær af en mening, holdning eller klar tilrettevisning ud fra et bibelsk argument vil også være en utydelig og usynlig påvirkning, som gør den unge forvirret og usikker.
Et eksempel: Når det i den omtalte rapport fra AdamogEva.dk fremgår, at kun 1,5 % af kristne unge har talt med deres forældre om sex, betyder det så, at de kristne forældre bifalder, at den unge bare selv må finde ud af sin seksualitet, og at emnet er mere eller mindre ligegyldigt?
Jeg tror ikke, det har været forældrenes intention at signalere ligegyldighed. Men fraværet af sund og konkret påvirkning fra dem, der er nærmest, medfører, at den unge eller den spørgende søger sin vejledning og hjælp andre steder.
Vis respekt
For både forældre og menighedsledere gælder det, at vi må møde den anden part med respekt. Det er et selvstændigt menneske, jeg har over for mig, som ikke bare skal overtage mine holdninger og den erkendelse, som jeg er kommet frem til.
Når der opstår spændinger mellem mennesker om klassiske teologiske emner, må vi bestræbe os på at vise hinanden respekt ved at lytte til den andens argumenter og ikke mindst baggrunden for dem.
Alt for mange konflikter bliver unødigt store, fordi parterne ikke tager sig tid til at lytte til hinanden. Hvis vi placerer os i hver vores skyttegrav og bombarderer hinanden med færdige argumenter, er der ikke mange muligheder for positiv udvikling.
En respektfuld tilgang til hinanden er en forudsætning for et godt resultat.
Ligeværd
Begrebet ligeværd er inkluderet i den respektfulde tilgang.
Når vi har en ikke-jævnbyrdig relation, fx mellem forældre og barn eller mellem menighedsleder og menig, er det derfor afgørende at huske på det faktum, at vi er ligeværdige. Din alder, livssituation eller indsigt giver dig ikke et bedre udgangspunkt end den person, du taler med.
Hvis du har en intellektuel, erfaringsmæssig eller aldersmæssig overlegenhed i forhold til den part, du skal vejlede og tale med, skal du på en særlig måde have en ydmyg tilgang til samtalen.
Sårbarheden hos den anden part, som ikke er lige så stærk som dig i situationen, gør, at du skal træde endnu mere varsomt, end du måske har tænkt dig, for ikke at overskride den andens grænser eller sætte den anden person i en situation, hvor der ikke er tale om vejledning, men manipulation eller magtmisbrug.
Vær et skridt foran
Vi må være bevidste om, at påvirkningen ikke kun er en mulighed, men en forventning. Som forældre og menighed har vi hver især en opgave. Hvis den ene part svigter, bliver opgaven kun sværere for den anden part.
I alt for mange år har frivillige medarbejdere i børne- og ungdomsarbejdet stået ret alene med den store opgave: at vejlede i, hvordan Bibelens budskab omsættes i det konkrete liv, også når livet er gået skævt.
Alt for ofte kommer påvirkningen og vejledningen på bagkanten af situationer, de unge har oplevet. Ingen havde sat dem ind i, hvordan de skulle forholde sig til forskellige væsentlige spørgsmål. Pludselig stod de i et dilemma og manglede et svar, og måske kom en god lærer eller klubleder dem til hjælp.
Forebyggelse handler om at være et skridt foran med vejledning og hjælp. I fællesskabet mellem forældre og børn og i fællesskabet mellem menighedsfæller må vi være modige nok til at tage konkrete emner og situationer op i et kristent perspektiv:
Hvad siger Bibelen fx om køn og seksualitet, om forbrug af penge og resurser, om sundhed, om klima/miljø, om valg af uddannelse og andre aktuelle temaer? Og hvad siger den ikke noget konkret om, men overlader til os at skønne, hvad der er sundt og godt ud fra en kristen grundindstilling?
Forældre og menighedsledere, præster og prædikanter har initiativpligt i forhold til at hjælpe og vejlede i rette tid i forhold til aktuelle emner om tro og liv. Tydelighed er en nødvendighed. Ellers skaber vi usikkerhed og tvivl.
Artiklen er fra Budskabet og indgår i temaet ”Mennesket mellem meninger, magt og Messias” i nr. 1 2023 – sammen med flg. artikler:
