Det alvorlige ved dette stormløb er ikke ”bare”, at det skader den kristne tro, men at det skader mennesker – drenge såvel som piger, mænd såvel som kvinder. Skaden sker, fordi kønsneutralitet svækker vores identitet som henholdsvis mand og kvinde, og fordi den nedtoner den kønspolaritet, der er så vigtig for dynamikken i livet.
Gud har skabt mig som mand
Jeg er blevet bedt om at inddrage personlige erfaringer. Så lad mig nævne nogle fra 30 års ægteskab: Min kone har ikke alle de typisk kvindelige træk. Og jeg har ikke alle de typisk mandlige. Jeg har fx grædt mere i min kones nærvær end hun i mit. Jeg er ikke til faldskærmsudspring, dykning og motorcykelkørsel. Og min kone er ikke til sminke, romantik og powershopping. Jeg er også mere ”følsom” end hun, og hun er vist nok modigere end mig.
Alligevel har jeg aldrig være usikker på mit køn. Jeg er glad for at være mand. Jeg er faktisk stolt af det. Jeg siger Gud tak for denne væsentlige del af min skabthed. Jeg tror i øvrigt også, at jeg skal være mand i opstandelsen. Ikke en mellemting mellem mand og kvinde. Jeg skal være et seksuelt væsen på den nye jord. Hvad det konkret indebærer, ved jeg ikke i dag. Men jeg stoler på, at han, der skabte mig som mand og andre som kvinder, har styr på det.
Jeg tiltrækkes seksuelt set af kvinder. Først og fremmest min kone; men jeg kan også glædes ved at se en anden smuk kvinde, uden at jeg dermed bryder det sjette bud. Jeg anerkender imidlertid, at nogle kristne mænd, som jeg kender, ikke har det som jeg. De tiltrækkes af mænd, men ønsker ikke at leve deres homoseksuelle følelser ud. Det har jeg meget stor respekt for. De er ikke ringere mænd end mig. De har blot deres kampe på andre områder end jeg. Ingen af os har nemlig – i syndefaldets verden – en ”ren” seksualdrift.
En af de gode ting, som de seneste årtiers udvikling af kønsrollerne har gjort, er at åbne vores øjne for, at mænd også skal – og kan – repræsentere typisk feminine karaktertræk, mens kvinder ligeledes kan – og skal – repræsentere typisk maskuline karaktertræk. Det betyder ikke, at vi skal forfalde til et tåbeligt og umuligt unisex-ideal. For selvfølgelig har kvinder en særlig opgave i at repræsentere det feminine og mænd en særlig opgave i at repræsentere det maskuline. Men det er en gevinst, at kvinder i dag kan være deres maskuline sider bevidst og bekendt, og at mænd kan være det samme i forhold til deres feminine træk.
Hvad kendetegner en mand?
Det er vanskeligt at opregne feminine og maskuline karaktertræk. Og som allerede nævnt er det vigtigt, at have et bredt normalitetsbegreb, når vi taler om kønsroller. Men forskellene er der. Når de fysiske forskelle er så iøjnefaldende, kræver det blot almindelig eftertanke at indse, at de mentale og adfærdsmæssige selvfølgelig også må være der.
Lad mig vove det ene øje og give nogle bud på forskellene: Kvinder/feminint Mænd/maskulint
1. Dyader < – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – > Monader
2. Det farlige er farligt < – – – – – – – – – – – – – – – – – — – – – > Det farlige er spændende
3. Stor relationsafhængighed < – – – – – – – – – – – – – — – – – – > Lille relationsafhængighed
4. Samarbejde < – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – > Konkurrence
5. Tage vare på < – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – -> Erobre
6. Sproglig udfoldelse < – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – -> Fysisk udfoldelse
7. Proces-orienteret < – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – — – -> Produkt-orienteret
8. Sløret aggression < – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – -> Usløret aggression
9. Bred seksualitet < – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – > Smal seksualitet
Den stiplede linje mellem de enkelte ordpar markerer, at der ikke er en skarp grænse mellem feminint og maskulint. Ordparrene markerer enderne på ni glidende skalaer. I det enkelte ordpar kan nogle kvinder ligge til højre og nogle mænd til venstre. Men tager man en stor blandet gruppe, vil der være en overvægt til venstre for kvinderne og en overvægt til højre for mændene.
Lad mig skitsere, hvad jeg mener med disse ordpar:
Ad 1: En dyade er en måde at leve på, der er centreret om at gøre tingene sammen med en anden. En monade er mere den ensomme ulv, der går selv. Piger går sammen på WC. Drenge er ikke lige så afhængige af at være to og to.
Ad 2: Man kunne sige, at mænd er mere dumdristige, eller at de er mere modige – alt afhængigt af, hvordan man vurderer dette karaktertræk. Mens det farlige for kvinder i højere grad ”bare” er farligt.
Ad 3: Kvinders styrke er på mange måder deres store evne til at opbygge og pleje relationer; men det er samtidig deres svaghed, nemlig når relationerne kommer til at styre for meget. Modsat med mændene.
Ad 4: Drenge konkurrerer mest om, hvem der er bedst eller stærkest. Piger konkurrerer typisk om, hvem der er inde eller ude i gruppen. Men i gruppen er kvinder gode til samarbejde. Mænd konkurrerer mere indbyrdes.
Ad 5: Mens piger typisk ønsker at tage vare på det eksisterende, har drenge en større lyst til at erobre nyt. Piger er mere forsigtige. Drenge kaster sig hurtigere ud i nye ting, og de er typisk villige til at løbe større risici.
Ad 6: Pigers hjerner udvikles tidligere end drenges på sproglig udfoldelse, mens drengenes hjerne og krop i langt højere grad er fysisk og især grovmotorisk orienteret. Denne forskel udviskes delvist med alderen.
Ad 7: Når de to køn skal samarbejde, lægger piger typisk større vægt på, at alle er med og har det godt, mens drenge er mere optaget at få produktet – hulen eller musikstykket – færdigt.
Ad 8: Drenge og piger har de samme følelser; men de giver udtryk for dem på forskellige måder. Drenges aggression er som regel relativ åben. De slår eller råber. Pigers aggression er mere sløret. Den giver sig udtryk i bagtalelser og intrigant adfærd.
Ad 9: Kvinders seksualitet knytter sig til en bred fornemmelse af tryghed, god stemning og øjenkontakt, mens mænds seksualitet i højere grad er forbundet med et smalt fysisk begær knyttet til samleje og sædafgang.
Bibelsk faderideal
Et af Bibelens indholdsrige Guds-navne er far: ”Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham” (Sl 103,13). ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi det!” (1 Joh 3,1).
Jeg er med i en studiekreds, hvor vi for nylig havde en tankevækkende samtale om Gud som far. Nogle gav udtryk for, at de fandt det svært at kalde Gud for far, fordi det navn var forbundet med noget negativt og kontrollerende, ufølsomt og ubarmhjertigt. Det ser imidlertid ud til, at den bibelske forståelse af Gud som far er anderledes: ”Jeg tror næsten, jeg har været igennem samtlige steder i Bibelen, hvor Gud kaldes far. Og blev slået af noget meget mærkeligt: Hver gang – hver eneste gang – Bibelen kalder Gud for far, skildrer den ham som en mor”. (Leif Andersen i DBI-Posten nr. 4, 2012).
Den afgørende forskel på Gud fader og os jordiske fædre er, at han er fuldkommen. Det er vi ikke. Alligevel får jeg lov til at være et spejlbillede af den himmelske far i forhold til mine børn, jf. Ef 3,15-16: ”Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem hvert fædrenehus i himlene og på jorden har navn”. Desuden er der et par formaninger, som retter sig direkte mod fædre: ”Fædre, gør ikke jeres børn vrede, men opdrag dem med Herrens tugt og formaning” (Ef 6,4) og: ”Fædre, I må ikke tirre jeres børn, så de mister modet” (Kol 3,21).
Bemærk begge steder, at fædre særligt formanes til ikke at kue børnene. Vi skal ikke presse dem unødigt. På den anden side ligger det i såvel det fjerde bud som i konteksten for de nytestamentlige formaninger, at fædre også skal repræsentere den gode autoritet, uden hvilken børn ikke kan udvikles sundt. Også i børneopdragelsen går det galt, hvis mænd ikke er mænd, og kvinder ikke er kvinder. Kønspolariteten er ikke alene god for mand og kvinde, men også for de drenge og piger, som vokser op hos dem.
Artiklen er tidligere blevet bragt i magasinet Budskabet.
