Du er ikke perfekt, men du har høj værdi – om selvskade

Psykolog Louise Sølvsten Nissen skriver om selvskade. Selvskade er udbredt - også blandt kristne. Det bør mødes med omsorg, forståelse og hjælp. Artiklen er både for dem, som ikke kæmper med selvskade, og dem, som gør.

Smerte, lindring, skam og fortvivlelse er alle ord der knytter sig til selvskaden. Selvskaden er ikke noget vi er stolte af, men kan opleves som en slags hemmelig ven, hvis bekendtskab dog er dyrt. Selvskaden gemmer sig hos den enkelte og er dog mange steder. Den findes i alle miljøer og derfor også blandt kristne. Den kristne er ikke upåvirket af lidelser, som kan ramme alle mennesker. Derfor kan den, der er kristen også reagere med selvskadende adfærd, når den indre smerte bliver for stor.

Hvad er selvskade?

Selvskade er en selvpåført ødelæggende handling, der medfører fysisk skade og/eller smerte. Den selvskadende adfærd er ikke udført ud fra et ønske om at tage sit eget liv,1Det at ville tage sit eget liv er naturligvis også selvskade, men vil typisk blive kategoriseret som selvmordsforsøg. selvom det kan ende med det.2B. Møhl: Selvskade –psykologi og behandling kap. 1 Nogle af de mest kendte former for selvskade er cutting (direkte selvskade) og spiseforstyrrelse (indirekte selvskade). Men selvskadende adfærd kan også tage mange andre former. Selvskadende adfærd er typisk forbundet med skam og ledsages af tanker, der er kritiske, devaluerende og hårde mod en selv.

Den selvskadende adfærd er en reaktion på indre lidelse, som kan skyldes mange ting. I en vis udstrækning er selvskaden et råb om hjælp – og bør til enhver tid ses og høres som netop det. Men det er også en ”regulering af følelser”, en måde at håndtere de svære følelser på. Jo sværere følelserne er, jo vanskeligere kan de være at håndtere.

Vi får ikke altid håndteret vores følelser på konstruktive måder, om end vi gerne ville. Somme tider får vi grebet vores følelser an på destruktive måder. Når det sker, er det ikke fordi vi ønsker at være destruktive, men fordi det er den udvej, vi ser. Den mulighed vi synes at have.

Mange, der har prøvet at gøre skade på sig selv, erfarer, at de på den måde kan flytte smerten fra en indre følelsesmæssig smerte til en fysisk smerte, som alt andet lige opleves mere håndterbar end den ulidelige indre smerte.3L. Rubæk: Selvskadens psykologi s. 171 Derfor er det forståeligt (selvom det ikke er godt), at den, som oplever indre smerte, til tider vælger at gøre skade på dig selv, da det umiddelbart opleves som en lettelse.

Men når lettelsen fra smerten bliver destruktiv, er der grund til at være på vagt, da det er et farligt spor at følge. Sagen er, at det kan eskalere, som al anden afhængighed. Der skal ligesom mere og mere til, før det kan mærkes.4B. Møhl: At skære smerten bort s. 117

Hvad ligger bag den selvskadende adfærd?

Den bagvedliggende årsag til selvskadende adfærd er ofte kompleks og kan være et samspil mellem både biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Der kan være en medfødt øget sårbarhed, fx nedarvede dispositioner for psykisk sårbarhed. Det kan også være kognitive (=tankemæssige) vanskeligheder, der gør, at man hurtigere bliver presset end andre. Måske man er udrustet med en lav tolerancetærskel for forandringer og belastninger.

Måske har man oplevet noget, der gør, at man føler dig beskidt, ødelagt eller forkert. Det kan være mobning, overgreb, selvhad, stress, krav og for høje forventninger eller noget helt andet.

Måske har der igennem opvæksten været for lidt omsorg, venlighed, kærlighed og varme; eller måske blev den givet til én i et sprog, man ikke forstod? Dette kan let føre til den fejlagtige konklusion: at når man ikke mærker omsorg og kærlighed, er man det heller ikke værd, og man lærer at se på sig selv med kritiske og bebrejdende øjne.

Lidelser og smerter der har mødt én igennem livet gemmes måske væk, så ingen skal belastes af dem. Men ofte bliver smerter, man gemmer væk, bare større og mere betændte. Dette kan også øge risikoen for, at man vælger at lindre smerten ved at gøre skade på sig selv.

Nogle gange kan en enkelt stærk faktor føre til selvskadende adfærd, men ofte vil det være en kompleks blanding af flere af ovennævnte forhold, som i sidste ende kan føre til, at den letteste måde at lindre smerten på, synes at være at gøre skade på dig selv.

Til dig der skader dig selv

Du, som læser denne artikel, kender måske til at gøre skade på dig selv i større eller mindre grad. Du ved hvad det vil sige at være i fortvivlelse og smerte. Du har måske kendt til det i årevis, eller du er ved at gøre dine første svære erfaringer.

Jeg har ikke en hurtig og nem løsning på, hvordan du kommer hverken smertens eller selvskadens problem til livs. Men jeg kunne have lyst til at komme med nogle små dryp.

Har du tænkt over, hvem du er og hvem der får lov at definere, hvem du er? Hvilke stemmer skal bestemme, hvad der er at sige om dig? Skal det være overgrebets stemme? Sammenligningernes stemmer? Den manglende omsorg eller din egen kritiske stemme?

Vi kender alle til mange stemmer, der prøver at tale ind i vores liv. Men den stemme, som jeg har fundet mest lægedom ved at lytte til, er Guds stemme, når han siger: ”Du er dyrebar i mine øjne, højt agtet og jeg elsker dig” (Es 43,4). Det siger han, selvom han kender vores baggrund, vores situation, vores sår og vores skam. Han kender det, for han har selv mærket tyngen af vores lidelser (Es 53,4). Midt i det siger han: ”Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet” (Es 57,15). Han ønsker at være hos dig og han ved hvad du bærer på.

Jeg har lyst til at opfordre dig til at ”udøse dit hjerte for Herren”. Fortæl ham om al din smerte (igen), for han har omsorg for dig.

Drag omsorg for dig selv

Dertil vil jeg opmuntre dig til at drage omsorg for dig selv. For selvom du ikke er perfekt, er du uendelig værdigfuld. Prøv, om du kan lindre din smerte på en bedre måde end ved at være destruktiv. Du kan fx tage et varmt bad eller tegne streger på et papir i stedet for at skære i dig selv. Forsøg om du kan tale venligt til dig selv i stedet for at håne og bebrejde dig selv. Du er, med alt det du står i, et elsket og dyrebart menneske.

Endeligt vil jeg råde dig til at bryde din ensomhed og isolation, hvis du ikke allerede har gjort det. Den smerte, du lever med, er tung at bære alene. Din største lyst er måske at gemme den væk og lade som om, at du lever livet fint. Men hvis du kunne tage mod til dig, ville det være godt at lukke nogen ind i dit liv og tale med én om din smerte og din lyst til at gøre skade på dig selv. Måske du kender en person, du føler dig tryg ved? Måske du har brug for at tale med en professionel? Uanset er det vigtigt, at du ikke går alene med sin smerte.

Livet er ikke altid let. Mange ting omkring os og i os er ikke perfekte. Det gør ondt, er svært og er på ingen måde godt. Midt i det er du alligevel uendelig værdigfuld, elsket og villet af din skaber og måske også af mennesker omkring dig. Må du få lov til at se bare lidt af, hvor elsket og dyrebar du er.

Fodnoter:

1 Det at ville tage sit eget liv er naturligvis også selvskade, men vil typisk blive kategoriseret som selvmordsforsøg.
2 B. Møhl: Selvskade –psykologi og behandling kap. 1
3 L. Rubæk: Selvskadens psykologi s. 171
4 B. Møhl: At skære smerten bort s. 117

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler