Det kan umiddelbart se sådan ud, når man læser beretningen i Lukasevangeliet kapitel 16, 1-13.
Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!« Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger. Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? Og hvis I ikke har været tro med andres ejendom, hvem vil så give jer noget at eje selv? Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.« (Luk 16,1-13).
Selvom det kan lyde som om, at Jesus hylder moralsk uansvarlighed og snyd, så er det ikke det, der egentlig er tekstens pointe. Jesu beretning slutter med, at ejeren, herren, gør følgende: ”Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt” (v. 8a). Med den kommentar ligger der ikke en moralsk anerkendelse af hans adfærd, men blot en konstatering: Det er genialt lavet!
Ejeren får mere end svært ved at gennemskue hans træk, og kan derfor ikke bare sådan lige omstøde det og inddrive sin gæld, da det er forvalteren der har ført regnskabet. Så selvom manden er en grov bedrager – så er han ikke dum. Det anerkender ejeren!
Jesu pointe, som er lignelsens centrum, kommer derefter i v. 8b: ”For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør”. Jesu logik er ikke, at vi skal ligne den uærlige godsforvalter i alt hvad vi gør. Langtfra. Det ville stride mod alt hvad Jesus ellers siger.
Men vi skal ligne ham i én ting; vi skal være kloge! Mennesker i almindelighed – også ikke-kristne – kan være utrolig kloge ud fra deres egne forudsætninger (eller meget dumme). Forvalteren i lignelsen var uærlig, men trods hans uærlighed, må vi konkludere, at han ikke handlede dumt. Han var umoralsk – men ikke dum.
Bibelsk visdom er at leve ”klogt” ud fra de forudsætninger vi har som kristne. Ud fra de forudsætninger det giver at være kristen, og leve i som barn i Guds rige, kalder Jesus os til at leve klogt. Det betyder (mindst) tre ting for os:
1) Du skal leve gavmildt.
2) Du skal være trofast i alt du gør (ellers går det ud over dit åndelige liv).
3) Valget mellem Gud og mammon er reelt.
1) Du skal leve gavmildt
I v. 9 siger Jesus: ”Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger. ”
Kristne mennesker er kaldet til et liv i gavmildhed. Det er vi ganske enkelt, fordi den gavmildhed kan blive mennesker til frelse. Når Jesus betegner mammon som ”uærlig” er pointen, at der er meget skidt og farligt ved penge – men de samme penge, som kan blive til fald for et menneske, kan også bruges positivt, så mennesker kommer til tro.
Grundlæggende har vi jo kun dette ene liv at være gavmilde i. Tænk sådan på det: du skal have fyret alle dine penge af i det her ene liv – men de skal ikke fyres af på dig selv. De skal bruges sådan, at andre mennesker lærer Jesus at kende, som deres frelser. Engang vil du så kunne få fornøjelsen af at møde de mennesker, som dine penge blev til gavn og frelse for, på den nye jord.
2) Du skal være trofast i alt du gør (også økonomisk)
Videre fortsætter Jesus med at sige, i v. 10-12: ” Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? Og hvis I ikke har været tro med andres ejendom, hvem vil så give jer noget at eje selv?”
Denne forklaring udfolder tydeligt, at Jesus ikke vil have, at vi skal være uærlige. Tværtimod. Vi er kaldet til at være Guds forvaltere. Det kræver, at vi er ærlige også i de små økonomisk spørgsmål, for det får konsekvenser for vores åndelige liv.
Retorisk spørger Jesus; hvis folk kan se, at du lever uærligt med penge, hvorfor skulle de så satse deres åndelige liv på dit budskab? I sidste ende, så dræber uærlighed det åndelige liv. Kristne der snyder i Skat, bedrager chefen og firmaet, og fusker til eksamen – de er utro i det små.
Det dør man altså af åndeligt… Og dit vidnesbyrd om Jesus mister sin værdi.
3) Valget mellem mammon og Gud er reelt
Hele beretningen slutter med nogle tankevækkende og udfordrende ord i v. 13: ” Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. ”
Hvor Jesus startede med at fokusere på det positive ved pengene, så fokuserer Jesus nu på det negative aspekt.
Penge kan bruges sådan, at de bringer mennesker til tro på Jesus – men de kan også føre i fordærv… Penge kan blive en fristelse – til charme eller sikkerhed! For nogle giver penge mulighed for at forbruge og leve i luksus, så man glemmer Guds bud om givertjeneste, om at tjene sin næste, om nøjsomheden. For andre er sikkerhed faren – så man bliver grisk og samler i lade.
Vælg Gud over mammon, siger Jesus. Jeg kender ikke din økonomi. Det gør Jesus. Tal med ham om, hvorvidt der skal laves nogle grundlæggende ting om.
Du er allerede rig
Lignelsen betyder ikke, at du ikke må eje penge.
Den vender derimod vores logik på hovedet: Du er nemlig rig; fordi du er kristen! Hvad siger du til at lave den vildeste investering, som giver et afkast, der ikke bare giver dig selv den største lykke, noget menneske kan forestille sig, men et afkast, der er så stort, at det bliver mange mennesker til gavn?
Det kan du gøre ved at give af din økonomisk rigdom!
