Om pornoafhængighed

Verdens største, gratis pornohjemmeside modtog over 33.500.000.000 besøg i løbet af 2018 alene. Gad vide, om nogle er afhængige...? Men hvad er pornoafhængighed egentlig, og hvad kan pornoen gøre ved os og vores relationer? Læs med i familie- og psykoterapeut Ulrik Buchs afklarende artikel.

Det flyder med porno, og indtil nu har ingen lykkes med at få ryddet op – det største ”oprydningsarbejde” har været at lykkes med at få ”skærmet” forbrugerens indkøb af billedpornografi. Det står ikke længere frit fremme, men hvor det før kostede penge, er det nu blevet gratis og tilgængeligt for enhver.

Statistik

Pornoens industri anslås til at være mere økonomisk indbringende end Microsoft, Amazon, Google, Yahoo, Apple, Netflix, Earthlink og E-bay tilsammen. I løbet af 2018 blev mere end 5.517.000.000 timers porno ‘forbrugt’ på verdens største pornosite.

Verdens største, gratis pornohjemmeside modtog over 33.500.000.000 besøg i løbet af 2018 alene.1https://mediesundhed.dk/viden-om/porno/

I Danmark har 97 % drenge og 83 % af alle piger set porno.

Hvorfor bliver man afhængig?

Kort fortalt: Når en person selv vælger at se porno, stimuleres hjernen af stoffet dopamin. Dopamin bliver brugt af hjernens belønningssystem. Når dopamin udskilles/frigives i hjernen, mærkes en intens ”lykkefølelse” – man føler sig opstemt, og der dannes en sult (craving) efter mere. Dette sker i mødet med almindelig ”opstemthed”, som efter et godt måltid mad.

Ved brug af porno frigives dog særligt store mængder dopamin, som er på højde med kokain og andre rusmidler. Derefter udløses opioidis, som gør, at følelsen af tilfredsstillelse opleves og mærkes i kroppen. Med denne tilfredsstillelse mindskes dopaminniveauet, og for at få lykkefølelsen igen (pga. dopaminen), søger man tilbage derhen, hvor man har fået ”opstemtheden”.

Hyppigheden for at se porno øges og afhængigheden etableres – det er det, der sker i alle former for misbrug. Dopamins særlige kendetegn er ligeledes, at det ”kræver” nyhedsinteressen – der skal mere ekstremt indhold til for at få samme ”rus” og tilfredsstillelse. Man kan altså ikke blive ved med at se det samme porno, ligesom man ikke kan blive ved med den samme mænge rusmidler.

Er det et problem med pornoafhængighed?

Er det farligt? Det diskuteres igen og igen. Argumenterne og debatten er nedslående. Det tidlige argument i debatten for at sige ja til porno var, at hvis man kunne undgå bare én voldtægt, ville det være et godt valg. Efter at have læst og undersøgt feltet i mere end ti år vil jeg sige, at det for nogle personlighedstyper kan være farligt, og for mange er det ødelæggende. For nogle mennesker er det farligt, måske fordi man er sårbar i forhold til at ødelægge det normale dopaminindhold i hjernen (se ovenstående) – og det er farligt.

For mange er det decideret ødelæggende i forhold til ens relationer. Alt for mange forsøger at bekæmpe sin ensomhed med porno – det er ikke farligt, men det er ødelæggende, og man får ikke den rette hjælp. Ensomhed bliver ikke løst af at ”forbinde” sig til en seksuel tilfredsstillelse gennem skærm/litteratur, men ved at være sammen med levende mennesker, og øve sig i at være en del af et fællesskab.

Nogle prøver at kompensere sin seksuelle lyst i forhold til partneren ved at benytte sig af porno – det er ikke farligt, men det er enormt ødelæggende for relationen. Alt for mange oplever derefter utilfredshed med partneren, og ”nyder” mere at få stillet sin seksuelle lyst gennem porno og onani. Man får simpelthen en bedre seksuel nydelse ”på egen hånd”, end ved at være sammen med den, man elsker. Når det sker, bevæger man sig både fysisk og emotionelt længere væk fra hinanden.

For mange er det selve sammenligningen med pornografien, der er ødelæggende. Man tror, at man skal kunne leve op til det, der ses. Særligt kvinder oplever, at frygten for ikke at kunne tilfredsstille sin partners seksuelle lyst i forhold til ens egne eller partneres oplevelser med porno, bliver så forstyrrende, at den intimitet at dele hinandens seksualitet hellere skal overstås end nydes. Det er ikke farligt når det sker, men ødelæggende og demotiverende i samlivet og samspillet med hinanden.

Hvad kan der gøres?

Man kan få hjælp – hvis man vil have det. Det kan lade sig gøre at slippe af med sammenligninger, afhængighed, ensomhed. Men det kan også lade sig gøre at lære at danne relation menneskeligt og seksuelt til stor tilfredsstillelse og nydelse med et andet menneske. For mange er det arbejdet med sig selv og følelsen af at være ”bundet”, som er motivationen. Andre gange er det ubehaget over at være kommet et sted hen i livet, hvor pornoen har medført handlinger, som man bittert fortryder, og som har været ødelæggende for relationen til sin næste – og sig selv.

Husk: Porno har intet med kærlighed at gøre. De nyder det ikke – det er rent skuespil, spundet sammen med en ”fake” historie. Seksualitet er et personligt og privat anliggende, som vi bestemt skal have sprog for, men hvis vi tror, at porno kan lindre menneskelige/sociale symptomer, bliver vi snydt. Lad os endelig hjælpe os selv og hinanden med at få ryddet op – det ansvar kan vi heldigvis stadigvæk selv tage.

Læs mere

Har du et par minutter, så læs følgende artikel og se en lille film:

Del:

Twitter
Facebook