Profeternes håndbog – et dyk ned i 5 Mos 27-30

Spoiler alert: Denne artikel forklarer 5 Mos 27-30 og du vil opdage, at kapitlerne forudsiger, hvordan det vil gå Israel. Med andre ord er 5 Mos 27-30 en miniudgave af profetlitteraturen - eller "profeternes håndbog".

Inden man slipper 5. Mosebog helt, skal man læse nogle meget centrale kapitler i GT. Centrale, fordi de bliver retningslinjerne for israelitternes liv i landet, som de skal tage i besiddelse. Nu skal de ikke længere betragte det på afstand. De skal ind i det. Centrale, fordi kapitlerne kommer ind på vigtige bibelske begreber som ”velsignelse”, ”forbandelse” og ”hjertets omskærelse”.

Velsignelsens udfordring

Velsignelse er et centralt tema i Mosebøgerne og i hele Bibelen. I 1. Mosebog giver Gud Abraham et løfte om velsignelse udtrykt i mangfoldighed og et land. Tegnet på dette løfte er den ydre omskærelse. Mosebøgerne afsluttes med de samme tre elementer (løftet om mangfoldig og land samt omskærelsen), men der er sket en ændring, som jeg vil fremhæve senere. Først skal velsignelsen og forbandelsens ord fremsiges foran hele folket på Ebal og Garizim.

Hvem ønsker ikke et velsignet liv? Det gør alle. Vi håber måske på det idylliske: villa, Volvo og vovse. Det er der intet forkert i. Men bliver de målet med livet, glemmer vi essensen. Moses siger det rammende: ”Du undlod at tjene Herren din Gud med glæde og af hjertens lyst, fordi du havde rigeligt af alt” (5 Mos 28,47). Selv Guds velsignelser, som Israel skulle modtage i landet, kunne få dem til at glemme Gud, som havde gjort alt for dem og givet dem alt. Når vi læser videre i Bibelen, ser vi, at dette rent faktisk sker. Folket glemmer midt i det hele, at Gud er giveren af alt, og de glemmer at rette takken mod ham.

Her er en vigtig lektie til os. Vi må ikke gøre som israelitterne og glemme at takke Skaberen for de velsignelser, som han har givet os. Jeg bruger af og til selv verset ovenfor til at minde mig selv om, at dette er virkeligheden, selvom jeg til tider kan bilde mig selv ind, at jeg selv har skaffet mig mad på bordet og et sted at bo (se også Ordsp 30,8-9).

Modgangens formål

Måske studser man som bibellæser over vægten af forbandelser i forhold til velsignelser. Israelitterne vil kollektivt blive ramt af ulykke, hvis de vender sig bort fra Gud. Det er altså kun, når folket glemmer deres Gud, at de vil blive ramt af ulykken og forbandelse (5 Mos 28,15.58). Til en start er forbandelserne direkte modsætningerne til de foregående velsignelser, men forbandelserne mere detaljerede, og der er væsentligt flere.

Ulykken og forbandelsen tjener dog et formål. De fungerer nemlig som Guds redskab til at vende sit folk mod ham igen (Se Ordsp 3,12). Folket skal omvende sig og gøre sig klart, at de har forbrudt sig mod Guds pagt. Når de gør det, vil Gud vende forbandelse til velsignelse.

I opremsningen af de mange forbandelser sker der en eskalering, og i yderste konsekvens drejer det sig om en decideret udsmidning af landet. Det land som de endnu ikke har indtaget, og som Gud har lovet Abraham, at hans efterkommere skal bo i! Men det er altså livsvilkårene for israelitterne i landet.

I Ordsprogenes Bog 3,12 læser vi, at ”Herren irettesætter den, han elsker, som en far den søn, han holder af”. Gud bruger forbandelserne som et redskab til at få sit folk til igen at se hen til sig som deres Gud. De skal ikke søge til højre og venstre, men holde sig til ham.

Hans trofasthed varer til evig tid!

Her og i resten af 5. Mosebog møder vi et realistisk syn på mennesket. Mennesket kan ikke af sig selv gøre Guds vilje, fordi der er noget grundlæggende galt i menneskets forhold til Gud. På trods af folkets fald er Gud ikke færdig med at frelse sit folk. Han udfriede dem fra Egypten, og nu vil han forandre deres hjerte.

Kapitel 30 indledes med ordene: ”Når alt dette kommer over dig, velsignelse og forbandelse”. Det bliver klart, at der ikke bare er tale om et hvis, men det er snarere et spørgsmål om, hvornår profetien skal gå i opfyldelse. Israelitterne vil både opleve velsignelserne i landet, men de vil også blive ramt af forbandelserne. Situationen bliver den samme igen. Folket er udenfor landet, men denne gang efter at have været der tidligere.

Ude blandt fremmede folk vil israelitterne dog blive mindet om Guds ord og løfter til dem, og de skal på ny søge ham. Når det sker, vil Gud gøre tre ting: De skal hjem til landet, forbandelse afløses af velsignelse og hjertet omskæres. Omskærelsen af hjertet indleder en ny epoke. Folket får skrevet Guds ord på hjertet (5 Mos 30,14). Resultatet er følgende: ”for at du må leve” (v6), ”når du adlyder” (v10) og ”så du kan følge det” (v14). Nu gør folket Guds vilje. De gør det ikke i kraft af dem selv, men de gør det i kraft af Guds indgreb i deres hjerte. Guds sidste ord til sit folk var ikke forbandelse. Han vender forbandelse til velsignelse. Han bevarer sine løfter til sit folk.

”I dag”

Udtrykket ”i dag” gentages igen og igen gennem 5. Mosebog. Moses stiller folket overfor et valg, og vi står sammen med dem i valget: Vil vi leve for os selv eller for Gud? Vælger vi døden eller livet? Hvis du ikke allerede har givet dit liv til Jesus, så gør det i dag! Jeg kan ikke love dig det perfekte liv her på jorden, men du får tilgivelse for alle dine fejltrin i kraft af dit hjertes omskærelse og Jesu død, en ekstra familie, en direkte linje til universets skaber i bønnen og et evigt liv, der starter allerede i dag!

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook