Hvad tænker helt almindelige kristne danskere om givertjeneste? I denne voxpop har jeg opsøgt tre af den slags for at høre deres tanker: Vi skal både til Mongoliet, læse hvad en pensioneret læge tænker og møde en vestjyde i København. De har fået spørgsmålene:
- Hvorfor og hvordan giver du penge til Guds Riges arbejde?
- Hvad er dine gode råd, hvis man gerne vil give?
Maiken Hadberg, 27 år, lærer og missionær i Mongoliet
Hvorfor og hvordan giver du penge til Guds Riges arbejde?
Det begyndte helt tilbage i børneklubben hvor vi havde en indsamlingsbøtte, som vi kunne putte penge i hver onsdag. Det begyndte med en to-krone. Det var så naturligt at jeg selvfølgelig skulle give til andre børn som ikke havde så meget som mig. Som gymnasieelev blev jeg fastgiver, og det var en hjælp til at give af mine (følte jeg) begrænsede midler. Jeg giver forsat penge som fastgiver hver måned: Mest til Luthersk Mission, lidt til KFS og Københavnerkirken. Det svarer til ca. 10 % af min indtægt. Og så giver jeg penge hver søndag til kirken i Khovd og til særindsamlinger for andre organisationer, når det forekommer.
Jeg må sige, at jeg har fået så meget fra Gud – faktisk alting. Hver dag har jeg mere end nok. Hvis enken (Luk 21) kan give ud af ingenting, kan jeg også give af min overflod. Bibelen siger at vi skal hjælpe hinanden: Og ved at give penge til kirken, rækker du indirekte ud og hjælper andre mennesker, endda nogle du ikke kender. Fordi andre mennesker giver af deres penge, er jeg selv så velsignet, at jeg kan være udsendt af en missionsorganisation og række ud til mennesker i Mongoliet.
Hvad er dine gode råd, hvis man gerne vil give?
Giv fast og giv til nogle få steder. Det kan fx se sådan ud: Giv til din egen menighed. Giv til en organisation med en international missionsstrategi, så du er med til at række evangeliet ud i verden. Og giv til en organisation som er kommet dig særlig på hjerte. Husk på at det er godt at give penge til diakonalt arbejde – det er livsforlængende. Men det er afgørende at give så evangeliet bliver rakt ud – det er livsforevigende.
Tving dig selv til at begynde nu, ikke i morgen. Glæden ved at give er fantastisk. Tegn en fastgiverordning eller et gavebrev. Så slipper du for at tænke over det hver gang. Og giv også lidt ekstra i situationer hvor Gud prikker dig på skulderen… for har du virkelig brug for de penge?
Begynd når du har lidt. Så er det nemmere når du har meget. Men selvom du er kommet over børneklubsalderen, er det stadig ikke for sent at komme i gang. Og tænk på; vi skal få vores løn i himmelen, ikke her.
Sidst, men ikke mindst: Bed Gud om at give dig hjerte til at give.
Jens Jacob Madsen, 54 år, økonomidirektør
Hvorfor og hvordan giver du penge til Guds Riges arbejde?
Fra jeg var under 10 år gammel, har jeg hørt mine forældre tale om at give til mission. Derfor blev det en naturlig del af at kende Jesus, at jeg begyndte at give af de penge jeg havde. I ren taknemmelighed begyndte jeg så at give til KFS efter deres Påskelejr i 1986, da jeg gik i 3. g.
En del år er gået siden, og i dag har jeg blandt andet tegnet et gavebrev til en dansk missionsorganisation. Der er dog stadig plads til gaver, som gives ad hoc. Hjemme ved os er vi to voksne i husstanden og vi er begge på arbejdsmarkedet. Almindeligvis giver vi minimum 5-6% af vores indkomst om året til danske kirker eller missionsorganisationer. Det passer til vores indkomst og sådan må alle finde et niveau, som passer til økonomien og andre forhold.
Når alt det er sagt, bliver jeg nødt til at nævne, at jeg egentlig har det virkelig skidt med at tale om penge. Her i Skandinavien kan det opfattes som upassende, og derfor vil jeg helt sikkert have en dårlig følelse i maven, når dette senere kan læses offentligt. Men jeg har samtidig fået frimodighed til at tale om penge, da en amerikansk præst fra SOMA-kirken har opfordret mig og andre til at være mere åben om penge, da det ofte vil reducere synd i forhold til penge.
Hvad er dine gode råd, hvis man gerne vil give?
Hvis egen kirke har brug for det, så mindst 50% til denne kirke og ellers til øvrigt missionsarbejde. Og så er det bare at komme i gang og få sat det i system.
Når det drejer sig om, hvor meget du skal give eller hvor lidt du kan nøjes med at give, så tænker jeg på følgende måde: Overvej om det er rimeligt at bruge flere penge på fornøjelser, gadgets og ferier end på udbredelsen af evangeliet. Lav regnestykket: Bruger du flere penge på disse ting end du giver til Guds Rige? Hvis det er tilfældet, er prioriteringen ikke sund.
Jeg tror også, at der er brug for meget konkret vejledning ude i menighederne. Fx: Hvis man har et job med en almindelig løn (over 275-300.000 kr. om året) , så har jeg svært ved at se det rimelige i at give under kr. 15.000 år om året. Med andre ord – ikke under 5, måske 6%. Det kan ses på missionsorganisationernes økonomi, at de fleste giver langt mindre.
Når du overvejer din gavmildhed overfor Guds Rige, vil jeg opfordre dig til at holde tankerne på pengegaver. Det skyldes at vi ellers let kommer til smutte udenom ved at overbevise os selv om, at jeg giver meget tid til Guds rige – så jeg behøver ikke give ret mange penge.
Kristine Sølvsten Engell-Kofoed, 70 år, pensioneret alment praktiserende læge
Hvorfor og hvordan giver du penge til Guds Riges arbejde?
De skriftkloge og farisæerne satte engang en fælde for Jesus: “Er det tilladt, at vi giver kejseren skat, eller ej?” Jesus gennemskuede dem og sagde: “Vis mig en denar! Hvis billede og indskrift bærer den?” “Kejserens,” svarede de. Jesus sagde til dem: “Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!” (Luk 20,22-25). Denne lille episode viser meget fint, at vi som kristne er borgere i to riger. Vi er forpligtede til betale skat i det land, vi bor i. Og: Vi skal give “Gud, hvad Guds er”. Det er den enkle forklaring på, at jeg giver penge til Guds Riges arbejde.
Når snakken falder på givertjeneste, tænker jeg tilbage på, da jeg som studerende hørte en prædiken over Malakias 3,10: “Bring hele jeres tiende til forrådskammeret, så der kan være føde i mit hus. Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers Herre.”
Det vers rystede mig. Hvad var det, der rystede mig? Det var ikke “bring hele jeres tiende”. Det var ikke “velsignelse uden mål”. Det rystende var opfordringen – udfordringen – fra Herren: “Sæt mig på en prøve”. Kunne det virkelig være sandt, at et lille bitte menneske kunne sætte Hærskarers Herre, himlens og jordens skaber på prøve? Det stod der, og jeg læste det mange gange med undren. Sætte Gud på en prøve.
Der er mange løfter i Bibelen. Her var der et konkret løfte, hvor Herren ville lære mig, at Han holder det, han lover. Det var en indbydelse til at komme i Guds skole, lære Gud at kende i min hverdag og lære hvad det vil sige i praksis at tro på Guds løfter. “Bring…”. Jeg begyndte i Guds skole og startede med enkeltfaget: “Lær at tro på Guds løfter”.
Det var også i min tid som studerende, at jeg fik mit første gavebrev. Det er en rigtig god ordning, som jeg har benyttet mig af siden. Noget af det smarte ved et gavebrev er, at man kan tegne flere gavebreve til samme organisation, og det er muligt samtidig at tegne gavebreve til andre organisationer.
Hvad giver jeg så penge til: Jo, først og fremmest giver jeg penge til min lokale menighed, til bibeltro organisationer i Danmark, og bibeltro organisationer, der arbejder i udlandet. Via min skattebillet betaler jeg desuden kirkeskat. Der findes også meget vigtigt velgørenhedsarbejde. Det støtter jeg sporadisk.
Hvad er dine gode råd, hvis man gerne vil give?
Jeg har selv haft glæde af at rådføre mig med enkelte kristne, som havde et særligt indblik i økonomi og givertjeneste. Jeg begyndte med ordningen “fradragsberettiget beløb uden skriftlig aftale”. Senere tegnede jeg et gavebrev, som er en skriftlig aftale, der løber over 10 år. Jeg vil anbefale at tegne et gavebrev på et mindre beløb, så kan man senere tegne endnu et gavebrev. Selve betalingen tilmeldes betalingsservice, sådan at betalingen fordeles jævnt hen over året.
Den vigtigste ting, jeg har at sige er den lektie, jeg selv må lære: Løfterne kan ikke svige, nej, de står evigt fast. Jeg vil derfor gerne anbefale undervisning i Guds skole i enkeltfaget “Lær at tro på Guds løfter”. Tør du? Tør du lade være?