Frygt ikke! Indføring i kristen dogmatik

Man fristes til at omskrive udsagnet fra Orwells Animal Farm: Alle bidrag er legitime – men nogle er mere legitime end andre!

Frygt ikke! er første bind i en lærebog, der forsøger at give en samlet og systematisk fremstilling af den kristne tro. Bind 2 er i skrivende stund endnu ikke udkommet.

Den er beregnet til studerende på teologi ved Aarhus Universitet og er skrevet af professor Anders-Christian Jacobsen (ACJ) og ph.d.-studerende Margrethe Kamille-Birkler (MKB).

Relevans

Når det er relevant at anmelde en bog, der er uden for Budskabets normale profil, skyldes det flere forhold.

Den fik en yderst kritisk modtagelse i Kristeligt Dagblad (1 stjerne ud af 6 mulige!) og affødte en del debat. Bl.a. blev den anklaget for at være identitetspolitisk.

En vigtigere begrundelse er dog, at bogen er den første samlede dogmatik, der udgives på dansk af danske teologer siden Regin Prenters Skabelse og Genløsning (fra 1955). Formentlig vil fremtidens teologistuderende og interesserede lægfolk derfor møde både bogen og dens teologi med jævne mellemrum.

Velskrevet, men uklar

Bogen indeholder en generel del, der præsenterer dogmatikken som universitetsfag og giver nogle historiske nedslag. Hoveddelen af bogen gennemgår derefter tre dogmatiske emner: Gudsbegrebet, skabelsen og synden.

Da der er tale om en lærebog, præsenteres en række forskellige teologiske positioner. Det sker både pædagogisk og velskrevet. Bogen ønsker bevidst ikke at repræsentere ”én bestemt konfession” (s. 10). Samtidig forsøger forfatterne at formidle et bud på, hvordan den kristne tro kan se ud i dag, hvorfor de flere steder understreger, hvad de selv mener.

Metodisk argumenteres der for et ”svagt sandhedsbegreb”, hvor det er konteksten, der i sidste ende afgør, hvad der er sandt. For hvis man mener, at ens tolkning af kristendommen ”er sand i universel forstand”, er påstanden ”ugyldig og undertrykkende” (s. 35). I stedet må man ”medregne en polyfoni af dogmatiske udlægninger” (s. 55). Når man nærlæser bogen fra et andet teologisk ståsted, er den slags bemærkninger vanskelige at forstå. For hvad betyder det for deres teologiske vurderingsgrundlag? Det forbliver uklart.

På trods af sandhedsforståelsen er forfatterne adskillige steder yderst bastante i deres teologiske vurderinger. F.eks. insisterer de på, at det ”er afgørende at fastholde, at mennesker ikke først bliver Guds børn i dåben. Det er de allerede fra undfangelsen” (s. 140). Hvorfra ved de det, hvis sandheden kun er bestemt af sammenhængen? At der skulle være sammenhæng mellem biologisk og socialt køn, karakteriseres også som en ”holdning”, der ”kritiseres af mange moderne forskere for at være forældet” (s. 185). Personligt oplever jeg den slags udsagn dybt ironiske, når forfatterne ellers er så kritiske over for undertrykkende magtsprog.

Generelt er bogens historiske dele, så langt jeg kan se, korrekte og brugbare gengivelser af f.eks. Augustins, Aquinas og Luthers teologi. Men de fylder ikke meget. Bogens samtalepartnere viser i stedet, hvad de to forfattere selv har beskæftiget sig med. Det er navne som Irenæus, Origenes og Grundtvig, der går hyppigt igen i de historiske afsnit (formentlig pga. ACJ), mens Paul Tillich og et utal af forskellige kombinationer af queer-, black- og økofeministiske teologer præsenteres fra moderne teologi (formentlig pga. MKB).

De navne og teologiske retninger, der fylder mest, er selvfølgelig nødvendige at præsentere i en lærebog for at sikre kendskabet til moderne teologis bredde. Men netop hvad angår bredden fremstår bogen også, imod sin hensigt, provinsiel og snæversynet.

Majoriteten af verdens kristne befinder sig i det globale syd i konservative, evangelikale og pentakostale kirker, men deres teologiske bidrag glimrer ved sit totale fravær. Man fristes til at omskrive udsagnet fra Orwells Animal Farm: Alle bidrag er legitime – men nogle er mere legitime end andre!

Teologisk totalopgør

Reelt forlader dogmatikken enhver form for klassisk kristendom.

Gud defineres som et foranderligt fællesskab, og han (eller som de oftest skriver: hun!) er ikke almægtig, men ”underkastet lidelse og død” (s. 116), og ”Gud kan ikke være Gud uden sit skaberværk” (s. 126). Der er ikke en væsensforskel mellem Gud og skaberværket, men kun ”en gradsforskel” (s. 139). Døden er ikke syndens løn (jf. Rom 6,23), men blot en del af skaberværkets natur (s. 148), og fortabelsens mulighed afvises kontant (s. 149). Kort sagt: Bibelens og kirkens klassiske tro afvises!

Bibelen og kirkehistorien har ifølge forfatterne forskellige traditioner, hvorfor dogmatikken må rekonstruere den mest troværdige kristendom til nutidens behov. Det fører bl.a. til følgende kommentar: ”Det er altså ikke principielt umuligt at tale om sand kristendom uden Kristus” (s. 38), om end de medgiver, at det vil forplumre begreberne!

Kristus, synd, frelse og skabelse er dog allerede så omtolkede i bogen, at begreberne har mistet deres bibelske og teologiske substans, og bogens egen teologi er ganske enkelt vanskelig at forstå.

 

Frygt ikke! Indføring i kristen dogmatik

Margrethe Kamille Birkler og Anders-Christian Jacobsen, Eksistensen 2024, 191 sider, 250 kr.

Kunne du li' det, du læste?

Så hjælp os med at lave flere gode artikler til fordybelse og refleksion – ved at blive abonnent på Budskabet.

Del:

Twitter
Facebook
Andre BUDSKABET artikler: