Debatten om transkøn– de centrale begreber

Hastig forandring

I april 2015 vakte det stor opsigt og en vis vantro verden over, da Bruce Jenner (f. 1949, olympisk guldvinder og reality-tv-kendis) fortalte, at han i virkeligheden var kvinde og var i gang med fysisk transition til dette. Fra 2016-2017 steg antallet af kønskorrigerende operationer på biologiske mænd 40% og på biologiske kvinder med 289%.¹Rebecca McLaughlin, Den nye bekendelse (LogosMedia og Credo, 2024), side 163-164 Kun 5 år efter, i december 2019, var det for mange både rystende og uacceptabelt, at forfatteren bag Harry Potter bøgerne, J.K. Rowling, sagde, at det var ok at mene, at køn er en realitet. På de 5 år mellem Bruce Jenner til J.K. Rowling’s udtalelser var der sket meget med holdningen til kønsforståelse i den vestlige verden.

Efterhånden er det blevet en så selvfølgelig rettighed for mange, at man selv kan definere sit køn, at kampen – i stedet for at stå omkring rettigheder til transkønnede – nu står omkring beskyttelse af helt almindelige kvinder. Det kan være i sport, hvor almindelige kvinder kan få en stor ulempe ved at konkurrere med transkvinder. Eller i fængsler, hvor nogle transkvinder ønsker at afsone i kvindeafdelingen, selvom de alene har foretaget juridisk kønsskifte til kvinde.

Vi har som kristne været vidne til et stort paradigmeskifte omkring køn i den vestlige verden. Hvordan skal vi forholde os i menighederne og familierne, både når vi møder mennesker der kæmper med deres kønsidentitet, men også hvis vi selv kæmper med tanker om vores køn og har transkønnede følelser?²Vi kristne der kæmper med dette, vil nogle gange vælge at kalde os transkønnede, mens nogle foretrækker at sige, at de har transkønnede følelser.

Et skridt på vejen er at få et lille overblik over de centrale begreber i disse svære spørgsmål. I en anden og længere artikel går jeg mere i dybden med, hvordan kirken konkret kan møde folk, der kæmper med transkønnede følelser.

Et sprog for transkønnede

Et sprog definerer og kommunikerer tanker. Hvis ens fødselsår er længe før årtusindskiftet, kan man sagtens have følt sig anderledes og måske svært utilpas i mange år men have været helt alene med det, idet man har manglet et basalt sprog for at udtrykke det meningsfuldt over for andre og måske også over for sig selv.

Før jeg blev voksen (f. 1980) og allerede kæmpede i det skjulte med mit køn og seksualitet, var der ikke meget der gjorde, at jeg kunne identificere mig med transkønnethed. For dengang strakte og begrænsede min viden sig om andre med samme problematik til den pinlige mand i dametøj, som min bedstemor i Brugsen sagde, jeg ikke måtte kigge efter, og som hun kaldte en ”transvestit”. Her kunne jeg ikke genkende mig selv overhovedet, selvom jeg kæmpede med ”noget” og kom til at kæmpe endnu hårdere, da jeg først blev teenager. Noget jeg ikke havde sprog til meningsfuldt at sætte ord på.

Nu er et nyt fælles sprog er udviklet. Et sprog hvor dem med problematikken lettere kan definere sig selv over for andre, og måske også bruge det til at validere og sætte andre i stand til at forstå det ubehag de transkønnede følelser giver.

Jeg vil nu kort beskrive nogle af de udtryk.

Binær og non-binær

En binær kønsopfattelse er at mene, at der kun findes to køn. Det er de to køn der kommer til udtryk i 1. Mos 1,27, hvor vi hører, at Gud skaber mennesket i sit billede, og det gør han som mand og kvinde. Jesus bekræfter det binære kønssyn i Matt 19,4-6. Ethvert menneske har det køn, Gud har skabt en som, men nogle transkønnede kristne vil, til dels i hvert fald, kunne diskutere dette med forskellige teorier, hvilket jeg vender tilbage til. Har man en non-binær kønsopfattelse, mener man, at der findes et tocifret eller måske endda trecifret antal køn i verden, og kroppen definerer ikke ens køn som enten mand eller kvinde.

Køn og kønsidentitet

På engelsk er det danske ord ”køn” delt i to i form af ”sex” og ”gender”. ”Sex” udtrykker kønnet som det biologiske køn, der ses ved de primære kønskarakteristika, dvs. vores medfødte forplantningssystem. ”Sex” udtrykker også de sekundære kønskarakteristika, der udvikles i puberteten. Man kan groft sagt sige, at ”sex” er kroppens udtryk for sit køn.”Gender” er derimod vores sociale og kulturelle udtryk af, hvad der er mandlig og kvindelig opførsel, følelser og udtryksmåder. Her vil en transkønnet kunne føle, at hans mentalt oplevede ”gender”, dvs. de indre følelser og de interesser og sociale interaktioner det fører med sig i dagligdagen, er i uoverensstemmelse med kroppens medfødte ”sex”. Man vil som transkønnet kunne føle meget stærkt, at ens ”gender” er et mere rigtigt og pålideligt udtryk for om man er mand, kvinde eller noget andet end det fysiske ”sex”. At føle at ens subjektive oplevelse af ens køn og ens fysiske køn ikke stemmer overens kaldes kønsinkongruens. Kønsinkongruens er defineret som en markant og vedvarende uoverensstemmelse mellem ens tildelte og ens oplevede køn.³https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/sundhedsoplysning/forebyggende-medicin/lgbt/koensinkongruens/

Kønsdysfori

Kønsdysfori er et meget vigtigt ord i forståelsen af, hvor altoverskyggende og kompliceret kønsinkongruens kan være. Kønsinkongruens kan give følelsen af kønsdysfori. Dysfori stammer fra det græske ord dysphoria, der betyder ubehag og kan også bruges om psykiatriske tilstande som angst, stress og depression. Men trods det, at selvmordsforsøg og selvskade er et stort problem blandt transkønnede i forhold til resten af befolkningen⁴Preston M. Sprinkle, Embodied: Transgender Identities, the Church, and What the Bible Has to Say (David C Cook, 2021), Side 227-232., betragtes transkønnethed eller kønsdysfori ikke længere officielt som en psykiatrisk tilstand. Dette skyldes en aktiv indsats fra transaktivister i samarbejde med Amnesty International og et lovforslag udarbejdet af Enhedslisten, der i 2017 fik fjernet tilstanden fra sygdomslisten i Danmark som det første land i verden.⁵https://www.transkoen.dk/2023/03/16/amnesty-internationals-og-danske-transaktivisters-pres-mod-den-danske-sundhedsstyrelse-lidt-historie/ Kønsdysfori kan vise sig på mange måder. Det kan både findes i en let form så vel som en meget svær form, der gør, at personen ikke er i stand til at deltage i samfundet og isolerer sig fra andre. Kønsdysfori kan optræde med varierende styrke livet igennem og kan både give fysisk og psykisk ubehag. Hver enkelt kan opleve forskellige triggere, der kan give anfald af kønsdysfori. Derfor kan det være muligt at forholde sig til disse triggere og nedbringe følelsen af kønsdysfori.

Men hvor langt kan man som kristen gå for at undgå kønsdysfori?: Kan man som transkønnet være så hårdt ramt, at det i praksis ikke er muligt at komme i en menighed og forblive en kristen? Og hvordan kan jeg da som kristen sikre, at transkønnede er i stand til at forblive en del af min menighed og bevare troen? Disse spørgsmål svarer jeg nærmere på i en længere artikel.

Artiklen er lettere redigerede uddrag fra forfatterens artikel Kønsidentiteten og kirken.