Fra stilhed til kapitulation

Hvordan kan vi modvirke de dynamikker, der ændrer vores holdning til teologisk ”varme kartofler”?

Den svenske retræteleder Magnus Malm argumenterer i en relativt ny artikel for, at spørgsmålet om vielse af homoseksuelle ikke bør splitte kirken.1https://www.dagen.se/kultur/2022/11/09/i-dag-har-intolerans-kommit-att-uppfattas-som-en-viss-asikt/ Han mener altså, at der skal være plads til både at være for og imod – til trods for at Bibelen udelukker det første. ”Let’s agree to disagree” (Lad os være enige om at være uenige), skriver Malm.

Han er blot den seneste i rækken af prominente skandinaviske kirkeledere med den holdning. Og da han har et stort og respekteret forfatterskab bag sig – også oversat til dansk – må man antage, at udmeldingen også får betydning her i landet.

Det er lettest at være uenig med nogen, man ikke kender personligt – eller med en kirkeleder, der aldrig har betydet noget særligt for en. Langt sværere er det, når det er en, som har haft åndelig betydning for mange, der pludselig melder et dybt problematisk standpunkt ud.

Jeg skal dog også være ærlig og sige, at det ikke kom som nogen overraskelse for mig. Malm har skrevet to fremragende bøger om kristent lederskab – henholdsvis Vejviser (Credo, 1994) og Fri til at tjene (Boedal, 2019) – men man kan ikke undgå at bemærke forskellen, når man nærlæser dem.2Se min anmeldelse på https://www.tilliv.dk/boganmeldelse/fri-til-at-tjene-magnus-malm/

Malm har flyttet sig markant og er blevet stadig mere uklar, og jeg er fristet til at se den seneste melding som en naturlig konsekvens af de seneste års teologiske udvikling hos ham.

Alligevel er det forståeligt, at Malm ikke har fået voldsom kritik, for glidebaneargumenter er sjældent stærke: Man behøver jo ikke sige B, bare fordi man har sagt A. Accept af kvindelige præster fører ikke nødvendigvis til vielse af homoseksuelle.

Tre typiske trin

Men hvordan er man så opmærksom på de dynamikker, der flytter teologien hos en selv eller andre?

Den amerikanske præst Kevin DeYoung kan måske hjælpe til at forstå dynamikken.3https://wng.org/opinions/from-silence-to-complexification-to-capitulation-1663675306 Han angiver tre skridt, mange (ubevidst?) tager, når de flytter sig teologisk/etisk:

  • Stilhed i første omgang. Eller nærmere: fortielse.
  • Dernæst utydelighed med henvisning til, at spørgsmålet er kompliceret.
  • Endelig en åbenlys kapitulation.

Kendere af Malm har observeret, at han ikke har udtalt sig om vielse af homoseksuelle i årtier. I første omgang har der altså været stilhed. Om Malm nu befinder sig i åben kapitulation eller blot komplicerer spørgsmålet, er svært at sige. Med vanlig stil forsøger Malm nemlig at placere sig i midten af debatten.

På den ene side ironiserer han kraftigt over en kommentar, der faldt i den norske kirke for et par år siden fra en liberal aktør: ”Vi må arbejde for en åben og tolerant kirke. Ud med de konservative!”

På den anden side ønsker han ikke at kommentere selve sagen, men blot forholde sig til, hvordan kirken undgår en splittelse på baggrund af spørgsmålet. Som Malm skriver: ”Enten bliver kirken et spejl af verdens polarisering, eller også lærer vi at leve med vores forskelligheder.” Forskelligheden bør altså også rummes i spørgsmålet om homoseksuelle vielser …

Ifølge Malm bliver der ikke tale om relativisme. Han peger i stedet på Romerbrevet 14-15 som et godt udgangspunkt for at håndtere uenighederne – og man spørger sig selv, om han ikke finder det relevant at inddrage kapitel 1 i samme brev.

Han argumenterer for, at så længe den enkelte har Jesus som Herre, må ingen ”sætte sig til doms over, hvordan jeg vælger.” Verden skal kende kirken på sin indbyrdes kærlighed – og den kærlige løsning er altså ifølge Malm at stoppe kirkekampen.

Tid til eftertanke

Når Malm er relevant at forholde sig til, skyldes det ikke ham selv – men at han snart kan vise sig at være symptomatisk.

På den kirkelige højrefløj var protesterne højlydte for ti år siden, da det nye vielsesritual blev indført. Med god grund. Alligevel bør vi indstille os på, at næste skred er godt på vej – også på højrefløjen. Malm er ikke den første, og han bliver ikke den sidste, der vil udfordre konsensus i de konservative cirkler. Den næste debat bliver formentlig ikke med biskopper og kirkeministre, men med venner i folkekirken, DanskOase og frikirkerne! Eller Indre Mission, Evangelisk Luthersk Netværk og Luthersk Mission!

Måske bliver det ikke den store avisdebat; og på mange måder er det måske også godt nok. Men sandheden må ikke lide under, at det ikke længere er en fjern biskop, men min nære ven eller byens ellers gode missionske præst, der har skiftet holdning.

Når det rykker tæt på, er den første fristelse nemlig stilheden. Og det er første skridt til fuld kapitulation. Det gælder dette spørgsmål; men mekanismen gør sig også gældende i mange andre spørgsmål.

Udsigten til de kommende års debat bør mane til eftertanke og selvransagelse. Særligt en svær debat som den om homoseksuelt samliv kalder på selvransagelse på flere områder: Er jeg mere barsk offentligt end privat – til skade for det sårede menneske, der læser med? Men også den anden vej – og det er mit anliggende i denne artikel – er jeg så utydelig privat, at det er første skridt videre mod kapitulationen?

Kunne du li' det, du læste?

Så hjælp os med at lave flere gode artikler til fordybelse og refleksion – ved at blive abonnent på Budskabet.

Del:

Twitter
Facebook