På opdagelse i Hebræerbrevet: Jesus er større end engle!

Hebræerbrevet har ét hovedbudskab: Jesus er stor! Det bliver understreget allerede i brevets indledning, der minder læserne om fem kendsgerninger, der viser Jesu storhed.

Efter indledningens proklamation følger det undervisende hovedafsnit (1,4-10,39).

Undervisningen bliver givet i tre afsnit, der sammenligner Jesus med skikkelser, som for jøder på Det Nye Testamentes tid havde stor betydning:

Jesus sammenlignes med engle (1,4-2,18).
Jesus sammenlignes med Moses (3,1-4,13).
Jesus sammenlignes med ypperstepræsten (4,14-10,39).

Forfatteren tager udgangspunkt i de jødiske læseres stærke optagethed af og respekt for disse skikkelser. Ved hjælp af undervisning i Det Gamle Testamente viser han, at Messias langt overgår disse vigtige skikkelser. Når Jesus Messias er så stor, har læserne virkelig grund til at holde fast i troen på ham.

Det første af de tre undervisningsafsnit handler altså om engle.

Engle – virkelige og vigtige

Engle er virkelige! Vi møder dem i en række af beretningerne i Det Gamle Testamente. Som jordiske konger sidder på tronen omgivet af hoffolk, der udfører kongens vilje, har den højeste Gud åndelige væsener, der omgiver hans trone i den usynlige verden og på forskellige måder tjener ham og udfører opgaver for ham (1 Kong 22,19).

Det Gamle Testamente bruger forskellige ord om engle. Ordet malach betyder budbringer og blev senere i jødedommen det almindeligste udtryk for engle. Engle kaldes også for ”guder” eller ”gudssønner” for at vise deres nøje relation til Gud (1 Mos 6,2. Job 1,6). Enkelte steder kaldes de for ”de hellige” (Job 5,1. Sl 89,8). Nogle af disse udtryk bruges også om mennesker, der tjener Gud. Derfor er det ikke altid i Det Gamle Testamente helt tydeligt, om der er er tale om mennesker eller om engle i den forstand, vi normalt bruger ordet. Faktisk taler Det Gamle Testamente af og til om ”mænd” eller ”mennesker” på steder, hvor sammenhængen viser, at der er tale om engle (1 Mos 19. Ez 9,2. Dan 9,21).

Det Gamle Testamente viser, at der findes forskellige grupper af engle med forskelligt udseende eller forskellige opgaver. Keruberne vogter adgangen til Edens have (1 Mos 3,24) og bærer Guds trone i den usynlige verden (Ez 10,1-4. 1 Sam 4,4). Seraferne står foran Guds trone og tilbeder og ophøjer ham uden ophør (Es 6,1-4).

Enkelte af de ledende engle bliver i Det Gamle Testamente omtalt med navn. Det gælder Mikael, der på en særlig måde har ansvar for Israel (Dan 10,13; 12,1), og Gabriel (Dan 9,21).

Tanker om engle på Jesu tid

Set i lyset af englenes rolle i Det Gamle Testamente er det ikke underligt, at en hel del jøder på Jesu tid var meget optaget af engle.

Det Gamle Testamente viser, at engle er virkelige og vigtige, men giver ikke mange oplysningerne om deres væsen eller tilværelse. Derfor var der rig mulighed for, at der kunne udvikle sig detaljerede forestillinger og traditioner om engle i antik jødedom.

Jødiske skrifter fra århundrederne før og efter Jesu tid viser, at nogle jødiske grupper var særdeles optaget af engle. Det gælder ikke mindst de såkaldte apokalyptiske skrifter som for eksempel Første Enoksbog og Fjerde Ezrabog. Her spiller engle en meget stor rolle, og vi hører om navngivne engle, som vi ikke kender fra Det Gamle Testamente.

De jødiske grupper var dog ikke enige om englenes betydning. Saddukæerne var et mindretal, der afviste eksistensen af engle (ApG 23,8). Farisæerne lå i en mellemposition og var overbevist om englenes eksistens uden dog at gå voldsomt meget op i de forskellige forestillinger om dem (ApG 23,8-10).

De fleste jøder på Jesu tid betragtede engle som en virkelighed, fordi Det Gamle Testamente fortæller om dem. Og for nogle jøder fyldte engle rigtig meget i tanker og sind.

Jamen, så lad os da se på englene…

Denne jødiske baggrund er vigtig for at forstå det første afsnit af Hebræerbrevets undervisning (1,4-2,18).

Forfatteren henvender sig til jødiske læsere, der på grund af Det Gamle Testamente ved, at engle er virkelige og vigtige tjenere for Gud. Til dem siger forfatteren: Jamen, så lad os se nærmere på de engle, I med god grund er optaget af. Lad os sammenligne englene og Jesus. Hvad siger Det Gamle Testamente egentlig om englene, og hvad siger det om Messias?

Afsnittet om englene og Jesus falder i tre dele.

Det begynder med et undervisende afsnit, der indeholder tre sammenligninger af engle og Jesus (1,4-14).

Så følger et lille, men vigtigt afsnit, der hjælper os til at forstå, hvilken konsekvens sammenligningen af engle og Jesus har for os (2,1-4).

Til sidst følger et uddybende afsnit med yderligere to sammenligninger mellem engle og Jesus (2,5-18).

A) Undervisning om englene og Jesus (1,4-14)

Hebræerbrevets indledning viser, at forfatteren ikke er til langsom indkøring, men hopper direkte frem til hovedsagen. Sådan også her. Han lader indledningsafsnittet (1,1-3) glide direkte over i den første sammenligning af engle og Jesus.

1) Første sammenligning: navnet (1,4-5)

Hvad er forholdet mellem englene og Jesus? Det fremgår, siger Hebræerbrevet, af navnet. Jesus har nemlig fået et navn, der langt overgår englenes navn.

Som bevis henviser forfatteren til to steder i Det Gamle Testamente, hvor Gud omtaler Messias som ”min søn” (Sl 2,7. 2 Sam 7,14). I antik jødedom blev disse steder ikke bare forstået om David eller Davids direkte efterkommere på tronen i Jerusalem, men om Messias. Argumentet er, at Salme 2 handler om ”Herren og hans salvede/Messias” (Sl 2,2) og beskriver en konge, der skal regere hele jorden (Sl 2,8-9).

Hebræerbrevet er enigt i den gamle jødiske tolkning. Gud siger altså til Messias ”du er min søn”. Det er langt mere, end Gud nogensinde har sagt til englene.

Så meget større er Jesus end englene!

2) Anden sammenligning: tilbedelsen (1,6)

Hebræerbrevet minder derpå læserne om, at Det Gamle Testamente siger, at ”gudssønnerne” og ”alle guder” skal tilbede Herren (5 Mos 32,43 og Sl 97,7). Som vi har set, kan Det Gamle Testamente bruge udtrykkene ”gudssønner” og ”guder” i betydningen engle, og sådan forstår Hebræerbrevet dem her.

Englene vil en dag tilbede Herren, altså Jesus, Messias. Der kan være tænkt både på Jesu første komme (eventuelt englesangen julenat) og hans genkomst.

Men når engle tilbeder ham, er det jo indlysende, at Jesus er langt større end engle!

3) Tredje sammenligning: positionen i forhold til Gud (1,7-14)

Hebræerbrevet fortsætter med at henvise til, hvordan Det Gamle Testamente beskriver henholdsvis engle og Messias.

Englene er Guds tjenere (1,7 og 1,14).

Messias derimod er Guds evige konge (1,8-9), den evige skaber (1,10-12) og ham, som Gud en dag vil lægge alt under (1,13).

Et højdepunkt i Hebræerbrevets beskrivelse af Jesu storhed findes i vers 8. Brevet citerer Salme 45,7-8. Salmen er en bryllupssang til kongen, der omtales som ham, Gud har salvet. Kongen er altså ”den salvede”, på hebraisk ”Messias”. Denne salvede Messias-konge bliver i salmen tiltalt som Gud: ”Din trone, Gud, står til evig tid”.

Messias er altså Gud. Andre steder i både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente viser det samme (Es 9,5. Joh 1,1). Men så er konklusionen også klar: Som Messias står Jesus på alle måder højt hævet over englene!

B) Konsekvensen af, at Jesus er større end engle (2,1-4)

Hebræerbrevet er ikke tørt skriftstedsnørderi for nørderiets egen skyld. At Jesus er større end engle, har virkelig vigtig betydning for os. Forfatteren lader derfor undervisningsafsnittet blive fulgt af et konsekvens-afsnit indledt med ”derfor …” (2,1).

Igen tager Hebræerbrevet udgangspunkt i en jødisk tradition. Da Gud overgav buddene til Moses på Sinaj bjerg, brugte han ifølge traditionen engle til det.

Det fremgår ikke direkte af beretningen i Anden Mosebog 19-20. Men beretningen taler om hornblæsning (2 Mos 19,16), og hvem andre end engle skulle blæse i horn her? Traditionen om, at Gud gav Moses lovens tavler gennem engle, bliver bekræftet i Det Nye Testamente (ApG 7,38 og 53. Gal 3,19).

Da israelitterne ringeagtede og overtrådte det ord, som Gud havde givet dem gennem engle på Sinajs bjerg, gik det Israel forfærdeligt. Nu har Gud talt til os gennem Jesus, der er langt større end engle. Hvor meget vigtigere er det så ikke, at vi lytter til Jesus og bliver hos ham!

C) Uddybende undervisning (2,5-18)

Forfatteren tilføjer yderligere to argumenter for at vise, hvor meget større Jesus er end engle.

For det første er den kommende verden (det vil sige den nye jord efter afslutningen af Jesu genkomst) underlagt Jesus og ikke engle (2,5-9). Det er rigtigt, at Jesus i sit liv på jorden fremstod som en, der var ringere end engle. Men det var kun en kort tid. Selvom vi endnu ikke kan se det, ender det nemlig med, at alle ting er underlagt ham.

For det andet kom Jesus for at frelse mennesker, ikke engle (2,10-18). Jesus blev menneske af kød og blod for helt og fuldt at kunne frelse mennesker. Med sin frelsergerning for menneskers skyld overgår Jesus på alle måder englene. Ja, selv mennesker overgår engle, fordi Jesus har gjort noget for os, som han ikke har gjort for englene.

Giv agt!

Jesus står langt over engle. Derfor er det altafgørende, at vi ikke glider bort fra troen på ham. Også i dag sker det, at mennesker glider bort fra Jesus. Det er en katastrofe, for så er der ingen redning fra dom og undergang.

Hebræerbrevet vil vise os læsere, hvor stor Jesus er, så vi for altid bliver hos ham. Sammenligningen af Jesus med engle understreger betydningen af det.