Hebræerbrevet er en guldmine. Det kan kræve lidt arbejde, men så er der også guld at finde. Ikke bare enkelte klumper her og der, men en massiv hovedåre af skinnende guld.
De første modtagere af skriftet var jødekristne. Men det gør ikke budskabet til os ikke-jødiske kristne mindre stærkt. Gennem det indblik, vi får i de første jødiske læseres situation, og gennem den indtrængende undervisning, forfatteren giver dem, bliver evangeliet om Jesus krystalklart også for os.
Forfatteren er anonym, men Helligånden bruger ham til at åbenbare nye dybder i budskabet om Jesus.
Adresse
Skriftets titel er måske senere, men den angiver meget præcist de første modtagere. »Hebræerne« er jøder, der er kommet til tro på Jesus som Messias. Det fremgår på flere måder.
Skriftet er gennemsyret af henvisninger til Det Gamle Testamente. Det forudsætter, at læserne har et godt kendskab til den jødiske bibel og betragter den som Guds ord, sådan som det store flertal af jøder i antik jødedom gjorde det.
Skriftet tager udgangspunkt i personer, der havde enorm betydning for mange jøder: engle, Moses og ypperstepræsten. Det forudsætter, at læserne tillægger disse personer stor betydning.
Skriftet henviser detaljeret til tempeltjenesten i Jerusalem. Det forudsætter et kendskab til det billede, Det Gamle Testamente maler af templet og dets funktion, men det forudsætter ikke, at læserne selv har set templet. De første modtagere har derfor sandsynligvis været diaspora-jøder1Jøder, der lever uden for Israel.
Når vi går på opdagelse i Hebræerbrevet, er det vigtigt at huske dets jødiske karakter. Skriftets jødiske baggrund forærer os mange aha-oplevelser og får budskabet til at stå skarpt.
Opbygning og rød tråd
Forfatteren har valgt at opbygge skriftet, så det på to måder understreger budskabet.
For det første er skriftet fuldstændig fokuseret på ét budskab. Det bliver allerede formuleret i skriftets første tre vers: Jesus er stor. De følgende hovedafsnit uddyber dette budskab med tre sammenligninger: Jesus er større end engle, større end Moses og større end ypperstepræsten.
Undervejs gennem skriftet er der mange detaljer og vanskelige passager. Som læser er det let at miste orienteringen og fortabe sig i vanskelighederne. Derfor er der vigtigt, at vi hele tiden undervejs i læsningen husker på skriftets opbygning, for den hjælper os til at fastholde hovedbudskabet.
For det andet skifter forfatteren hele tiden mellem undervisning og konsekvens. Han begynder med undervisning ud fra Det Gamle Testamente og den jødiske baggrund, men det bliver aldrig en teoretisk undervisning bare for teoriens skyld. Hele vejen følger han undervisningen op med afsnit, der gør det klart, hvad indholdet af undervisningen betyder for os.
Forfatteren ønsker virkelig at undervise os, så vi forstår evangeliet bedre. Men han vil undervise os på en måde, der får konkret betydning og konsekvens i vores liv.
Formål
Ofte bliver det fremstillet på den måde, at forfatterens formål er at stille læserne over for et valg mellem ’den gamle pagt’ og ’den nye pagt’. Nu må læserne vælge mellem jødedom og kristendom!
Det er let at forstå denne beskrivelse, men jeg tror alligevel ikke, at den rammer helt plet.
Forfatteren opstiller ikke en principiel modsætning mellem den gamle pagt og den nye pagt. Han ønsker ikke, at læserne skal kassere den gamle pagt til fordel for den nye pagt. Han vil ikke erstatte Det Gamle Testamente med Det Nye Testamente.
Tværtimod bruger forfatteren den gamle pagt til at forkynde budskabet om Jesus og den nye pagt! Alt i Det Gamle Testamente peger hen på Jesus!
Netop mennesker, der som skriftets første jødiske læsere var stærkt optaget af engle, Moses og ypperstepræsten, har al god grund til at tro på Jesus. De skal ikke droppe de bibelske skikkelser. Men de skal se på dem, så de opdager, at netop de peger frem mod Jesus, Guds Messias.
Faren for de første jødiske læsere var ikke, at de var ved at falde væk fra troen på Jesus og tilbage til troen på Moses og ypperstepræsten. Faren var, at de var ved at miste blikket for Moses’ og ypperstepræstens budskab om Jesus Messias.
Derfor er forfatterens formål at bruge Guds åbenbaring i Det Gamle Testamente til at ophøje Jesus, så læserne fastholder troen på ham og lever i fuld frimodighed på grund af ham.
Hebræerbrevets hovedbudskab
Forfatteren gemmer ikke konklusionen til sidst. Skriften har ingen introduktion eller langsom indflyvning med opbygning af spænding før klimaks. Straks i skriftets første tre vers proklameres hovedbudskabet. Det sker gennem to korte afsnit.
Gud har talt (1,1-2a)
I Hebræerbrevets jødiske verden er der ingen tvivl om, hvem Gud er. Gud har skabt himlen og jorden, udvalgt Israels folk, lovet at sende Messias og vil en dag skabe en ny himmel og ny jord.
Vel kan vi ikke se Gud, men vi er ikke efterladt i mørke og uvidenhed. For den usynlige Gud har talt. Det har han tilmed gjort på to måder.
For det første talte han til Israels forfædre gennem profeterne. Abraham, Moses, David, Esajas og alle de andre profeter videregav Guds ord til Israel og resten af verden.
Forfatteren begynder altså med at fastslå, at Det Gamle Testamente er Guds ord til mennesker, præcist som rigtig mange jøder på det tidspunkt var overbevist om.
For det andet har samme Gud nu igen talt til os, nemlig gennem sin søn Jesus. De mennesker, der hørte Jesus, hørte Gud (Luk 5,1). Ja, mere end det, for Jesus er Guds ord, der kom synligt som et menneske (Joh 1,14).
På dansk indledes sætningen om Guds tale gennem Jesus med et ’men’, som om der er en modsætning mellem Guds tale gennem profeterne og Guds tale gennem sin søn. Det er uheldigt. Vægten ligger nemlig på, at det er samme Gud, der taler. Før talte han gennem profeterne, nu taler han endnu stærkere gennem sin søn. Men både taleren og budskabet er det samme.
Præsentation af Jesus (1,2b-3)
At Gud nu taler til os gennem sin søn Jesus, er ufatteligt stort. Fordi Jesus er ufattelig stor. Derfor fortsætter forfatteren med, gennem nogle ganske få streger, at tegne fem billeder af Jesu storhed.
- Jesus er arving til alle ting
Forfatteren begynder med slutningen. Hvis vi virkelig vil forstå, hvem Jesus er, skal vi ikke se på ham som den midlertidigt foragtede og lidende Messias, men som den højt ophøjede, kongelige Messias, der har fået overdraget ejendomsretten til den vide jord og alle folk (Sl 2,8 jf. 1 Kor 15,24-25; Fil 2,9-11). Den dag skal kronen stråle på Kongernes Konge, og hvert knæ skal bøje sig og hver tunge proklamere hans herredømme. Så stor er Jesus!
- Jesus er ham, Gud skabte verden ved
Ikke kun slutningen viser os Guds storhed. Jesus er også begyndelsen. Han er det ord, Gud brugte i skabelsen.
Jøder i antikken vidste godt, at Gud skabte verden ved sit ord (Sl 33,6). ”Herrens værker er blevet til ved hans ord,” hedder det i Siraks Bog 42,15. De gamle rabbinere sagde: ”Da den Hellige, velsignet være han, skabte verden, skabte han den ved et ord” (jødisk forklaring til 2 Mos 15,17).
Nu identificerer Hebræerbrevet dette ord med Jesus. Han var Guds redskab i skabelsen af alle ting. Så stor er Jesus!
- Jesus er Guds herligheds glans og udtrykte billede
Når vi ser et ikke-manipuleret foto af en person, vi aldrig har set, kan vi vide noget om personen. Sådan er Jesus et billede af Gud.
Siden katastrofedagen med syndefaldet har intet menneske set Gud (2 Mos 33,20; Joh 1,18; 1 Tim 6,16). Men nu er Jesus kommet som et billede af Gud. Og han er i sandhed ikke manipuleret. Han er det præcise og sande udtryk for Guds væsen. Den, der har set ham, har set Gud (Joh 14,9). Så stor er Jesus!
- Jesus bærer alt med sit mægtige ord
Jesus er ikke bare den, der på skabelsens morgen satte alt i gang. Han er også den, der holder alt i gang. Skaberværket har ikke en iboende kraft, der holder det i live. Skabningen findes kun, fordi Gud stadig lader sit mægtige skaberord udgå.
Heller ikke mennesket er udødeligt eller har liv i sig selv (1 Tim 6,16). Ilt og havregryn er ikke nok til at holde et menneske i live. Et lig bliver ikke levende af at få iltmaske eller skemad. For mennesket lever ikke af brød alene, men af det ord, der udgår af Guds mund (5 Mos 8,3; Matt 4,4). Jesus, derimod, har liv i sig selv (Joh 5,26). Han er selve livet (Joh 14,6).
Alene det mægtige skaberord, der vedvarende udgår fra ham, opretholder verden og er årsag til, at vi lever netop nu. Så stor er Jesus!
- Jesus tog sæde ved Guds højre hånd efter at have skaffet os renselse
For os er det fremmed, men for antikkens jøder var begrebet renselse uhyre vigtigt. Talrige omstændigheder i menneskelivet gjorde mennesker rituelt urene, så de var udelukket fra at gå ind foran Guds ansigt i templet. Derfor havde ethvert menneske brug for renselse.
Overalt i Israel er der fundet renselsesbade fra Jesu tid. De bevidner, hvor vigtig renselse var for jøder dengang. Uden renselse ingen adgang til Gud.
Ved sin død på korset har Jesus frembragt en endegyldig renselse, der for evigt giver et menneske fri adgang til Gud. Det var en enestående renselsesgerning, som ingen anden nogensinde har kunnet gøre. Derfor er det ret og værdigt, at han har fået æressædet ved Guds højre hånd i himlen. Så stor er Jesus!
Konklusionen kommer først
Så er tonen slået an! Budskabet er proklameret: Jesus er stor! Det er dette budskab, forfatteren uddyber i resten af Hebræerbrevet.
Dette er den første af artikel i en serie om de fire hovedtemaer, der danner den røde tråd gennem Hebræerbrevet.
Hebræerbrevets røde tråd
1,1-3: Jesus er stor
1,4-2,18: Jesus er større end engle
- 1,4-14: Undervisning: Jesus er større end engle
- 2,1-4: Konsekvens: Giv agt…! (formaning)
- 2,5-18: Uddybning: Jesus er større end engle
3,1-4,13: Jesus er større end Moses
- 3,1-6: Undervisning: Jesus er større end Moses
- 3,7-4,13: Konsekvens: Forhærd jer ikke! (formaning)
4,14-10,39: Jesus er større end ypperstepræsten
- 4,14-10,18: Undervisning: Jesus er større end ypperstepræsten
- 10,19-39: Konsekvens: Hold fast! (formaning)
11,1-13,21: Afsluttende formaning
- 11,1-40: Undervisning: Troens vidner
- 12,1-13,21: Konsekvens: Hold fast ved troen, lev i troen!
13,22-25: Afslutning
Fodnoter:
| ↑1 | Jøder, der lever uden for Israel |
|---|
