Vi kender tavler fra skolen. Nogle husker med frygt – andre med glæde – “at komme op til tavlen”. I gamle dage var der kridttavler. I dag er der whiteboardtavler. Ved tavlen blev man konfronteret enten med noget, man skulle have lært, eller med noget, som man kunne lære noget af.
Hustavlen – to betydninger
Begrebet “hustavle” er en tavle, som anbringes i et hus eller på et hus1ordnet.dk/ods. I min farmors stue var der en hustavle, som bestod af et broderi på en bordeaux baggrund. Teksten lød “Vort borgerskab er i Himlene”. Det er et citat fra Filipperbrevet 3,20 og skulle minde hende selv og hendes gæster om kristenlivets mål. Der findes en tavle på et hus i Gilleleje, hvor ejeren har sat et citat af Søren Kierkegaard frem, så forbipasserende kan tænke over det: “Når jeg hører nogen sukke, ‘livet er så hårdt’, fristes jeg altid til at spørge: ‘Sammenlignet med hvad?’”
Begrebet hustavle har også en anden speciel kristen betydning. Det skyldes, at Luther skrev en lille tekst som vedhæng til Den lille Katekismus, og dette vedhæng kaldte han “Hustavlen”. Tavlen skulle hænge til daglig påmindelse om de pligter, som folk i huset har over for andre mennesker2denstoredanske.lex.dk/hustavle.
Bibelske hustavler – og Luthers
I Det nye Testamente finder vi tre eksempler på stof med kristne pligter, som på mange måder ligner det, Luther opstiller i sin hustavle. Derfor har man kaldt de tre tekster i NT for hustavler. De tre tekster er to af Paulus (Ef 5,21-6,9 og Kol 3,18-4,1) og en af Peter (1 Pet 2,18-3,7). Paulus opstiller pligter inden for tre relationer: mand og hustru, forældre og børn samt arbejdsgiver og arbejdstager. Luthers hustavle er omfattende. Den illustrerer livets mangfoldighed, idet den rummer tretten sæt pligter:
- Pligter mod biskopper, præster og forkyndere.
- Pligter over for lærere og sjælesørgere.
- Pligter over for den verdslige øvrighed.
- Hvad man skylder øvrigheden.
- Ægtemænds pligter.
- Hustruers pligter.
- Forældres pligter.
- Børns pligter.
- Pligter for tjenestefolk, daglejere og arbejdere.
- Pligter for husfædre og husmødre.
- Pligter for ungdommen i almindelighed.
- Pligter for enker.
- Pligter for alle i menigheden.3Peder Nørgaard-Højen, Den danske folkekirkes bekendelsesskrifter, (København: ANIS 2007), 272-283
Alle disse 13 pligter er ledsaget og underbygget af bibelvers, der viser, at Luther regnede Bibelens ord for retningsgivende for de kristnes livsførelse. Det er ikke pligter, der erstatter de ti bud, men de konkretiserer, hvordan de ti bud kan anvendes i det levede liv. Det er en supplerende pædagogisk tilgang til den kristne etik hvad angår relationer.
Man kan spørge til den første pligt, hvordan Luther selv havde det med den øverste biskop; paven i Rom? Luther kaldte sin samtids pave for Antikrist, fordi han mente, at pavens lære førte mennesker i fortabelse. Man skal have sammenhængen med. For Luther gjaldt det altid, at man skal adlyde Gud mere end mennesker (ApG 4,19 og 5,29). Det er en anvendelse af det første bud af de ti bud, som er det største bud. Pligterne er konkretiseringer af Guds lov/bud, og pligterne er lettere at forstå for nogle.
Pligtlære er et andet ord for etik
Det er helt naturligt, at der er pligter i menneskelivet i almindelighed og i kristenlivet i særdeleshed.
I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet blev kristen etik simpelthen kaldt pligtlære. Nogle lærebøger havde afsnit om pligter mod Gud og pligter mod en selv. Udsagnet “Søg først Guds rige og hans retfærdighed” er både en pligt over for Gud og en pligt om at tage ansvar for sit eget åndelige velbefindende. Pligtlære er et udtryk med megen god mening.
Som et eksempel på, at det er muligt at opstille pligter, kan gæstfrihed nævnes (Hebr 13,2). Værter har pligter over for deres gæster. Men gæster har også pligter. Den, der ikke viser respekt for værten, men i stedet iscenesætter sig selv, bliver ikke inviteret med næste gang. Lignelsen om kongesønnens bryllup lærer os, at når man krænker værten, der indbød, umuliggøres relationen (Matt 22,1-14).
Pligter er en vigtig del af den kristne etik, fordi pligtens funktion er at medvirke til at skabe gode relationer. Man må spørge sig selv: Hvordan kan jeg medvirke til gode relationer?
Artiklen er fra Budskabet 05-2024 og er en del af temaet ”Kristus i relationerne”. Flere artikler i samme tema:
